Annonce
Midtsyd

Klumme: Det øjet ser...

Annelie Gehrke Hansen
Forfatter og folkeskolelærer Annelie Gehrke Hansen er ugens klummeskribent.
Annonce

KLUMME: Vi er mange, der for tiden slår os på tankerne om alt det, vi ikke kan. Tanken om alt det, der er lukket, slukket, sat på pause og sparket til corona-hjørne. For som de fleste af os jævnligt tænker eller tror, så er græsset mange gange grønnere på den anden side. Alt var helt sikkert bedre, sjovere, rarere, hvis bare vi kunne...

Hvis bare hvad egentlig?

Tja, hvis corona ikke fandtes, så var det mildest talt bedre - for rigtig mange. Ingen diskussion der.


Tja, hvis corona ikke fandtes, så var det mildest talt bedre - for rigtig mange. Ingen diskussion der. Men meget er faktisk også okay lige nu, selvom vi ikke nødvendigvis selv har valgt det.


Men meget er faktisk også okay lige nu, selvom vi ikke nødvendigvis selv har valgt det. Eller ville have tænk på at vælge det, hvis alternativet stadig var der.

Det er som bekendt øjnene der ser, der bestemmer, hvad maleriet forestiller. Måske vi indimellem skal tage hinanden under armen lidt og lige låne brille pudsekluden ud. Få hjulpet hinanden med, hvad øjet spotter. Med at se det, trods alt, heldige i alt det uheldige. For lige nu er det indimellem ret svært at få øje på det sjove i noget som helst. Det uladsiggørlige trækker simpelthen i os.

Her vil jeg lige dykke ned i eget bed og luge lidt. For jeg indrømmer gerne, at årets skitur er blevet afblæst med en ret mavesur fornemmelse. En af årets helt store begivenheder her i familien er per definition corona-død. Mega surt show, men selvfølgelig kun fuldstændig rimeligt omstændighederne taget i betragtning!

Men hvad skete der så? Jo, der kom såmænd pludselig isvinter og kælkevejr og hvidt genskin i lange baner lige her midt i regnvejrs-Danmark. Så måtte pudsekluden altså frem her. Nyt klarsyn på tingene, og væk med negativitets-hatten. Ud i sneen, og frem med taknemmeligheden over det, som rent faktisk kunne lade sig gøre. Taknemmelighed over det, som ingen havde set komme - eller pt havde bare tilnærmelsesvist overskud til at håbe på. Men midt i alt det trælse så skete det. Hvide snefnug vrimlende ned fra oven i allerbedste børnebogs-stil. Masser af dem. Lige ned til tusinder af ellevilde børn og alle vi barnlige sjæle med hang til at være tolv år igen. Og ikke mindst ned til alle de af jer, som tøvende er hoppet i heldragten og lufferne fra nittenhundredeoghvidkål - og nu traver glade afsted, for at se på den smukkeste hvide og frostklare udsigt. Helt ganske gratis. Fedt. Lad os i fællesskab glædes over det, så længe det varer. For glade tanker og positiv stemning er der brug for i denne tid. Det skal vi hjælpe hinanden med at holde blikket rettet mod.

Afslutningsvis skal nævnes, at det skaber jo selvfølgelig en vis forventning sådan at blive overrasket vejrmæssigt på så uventet vis. Det er da klart, at påskeferien mindst må byde på 25 grader og badevandstemperatur à la Middelhavet oven på dette - hvis vi må be.

Men okay - som skrevet er det jo altså øjet der ser.. Så måske jeg bare skal nøjes med at glædes over de påskeliljer, der forhåbentlig vælger at stikke hovedet frem over jordhøjde til den tid. Om det så bliver i regn eller rusk - eller blot som supplement til en god gang gedigen forårshagl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce