Annonce
Midtsyd

Klumme: Hjælp - jeg er for gammel ...

Annelie Gehrke Hansen, folkeskolelærer og forfatter, er ugens klummeskribent. Arkivfoto
Annonce

.. til at se julekalender. Eller bare alt for traditionel. Eller håbløst sentimental. Eller noget andet skræmmende u-trendy i forhold til, hvad der bør indgå i en julekalender for børn (og barnlige sjæle).

Problemet er ikke historierne som sådan. Det er heller ikke skuespillet. Tværtimod. Det er så absolut seværdigt. Antal afsnit er også, som det skal være. Hverken færre eller flere. 24 - tjek! Sendetidspunkterne er måske lidt til den sene side, tjo. Men da også til at leve med. Ja, selv samlebøgerne (ikke at forveksle med salmebøgerne!) er tålelige. Selv om det betyder halvanden gange almindeligt indkøbs-budget det meste af december måned. Toastbrød, Tulip og tandpasta er altså bare dyrere, der hvor de eftertragtede samlekort erhverves.

Men det går altsammen. Og alskens dæmonkort og dødsengle deles og forhandles på allerfineste og mest pædagogiske vis i frikvartererne. Lærerigt for ungerne.

Men hvad er så problemet, da?

Det er såmænd nisser! Og julemænd med kaner og Rudolf. Eller rettere den sørgelige mangel på dem. Og på fraværet af meterhøj sne i julekalenderne (indtil videre - man kan jo nå at blive overrasket endnu).


Enten er jeg blevet gammel og glemsom og husker fordums TV-julekalendere ligeså ringe, som jeg husker at køre skraldespanden ud om torsdagen. Eller også så er jeg simpelthen bare blevet for aldrende til at fatte, hvad nutidens søde unger elsker ved TV’s julekalendere

Annelie Gehrke Hansen, klummeskribent


Men hvad blev der af risengrøden på loftet? Af prinsesserne, der skulle giftes før den 24? Af kongerne, der skulle redde julen og have tre meter høje juletræer i kongsgården? Og ikke mindst alle de hundredtusindvis af julebreve med ønsker, der skulle sendes til Grønland. Hvor forsvandt de lige hen?

Med andre ord: Enten er jeg blevet gammel og glemsom og husker fordums TV-julekalendere ligeså ringe, som jeg husker at køre skraldespanden ud om torsdagen.

Eller også så er jeg simpelthen bare blevet for aldrende til at fatte, hvad nutidens søde unger elsker ved TV’s julekalendere.

Men jeg skal nok give det chancen og nøjes med at undres i (tilnærmelsesvis) stilhed. Jeg håber dog stadig i mit stille sind, at bare en enkelt vogterengel bliver udstyret med kane, gaver og rensdyr undervejs. Eller at den socialrealistiske julefeber, DR er blevet ramt af, får en gedigen snestorm eller to at køles ned på inden den 24.

Men handling, det er der - og "Juleønsket" har jeg nu overgivet mig helt til. Også selv om det ikke helt lugter af julekalender a la 80’erne.

Rigtig glædelig jul.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Året der gik

Midtsyd

Året der gik

Annonce