Annonce
Midtsyd

Klumme: ”Hvor glæden bor – gror sjælen stor"

Joan Emiliussen, skoleleder på Branderup Friskole. Arkivfoto: Thomas Holl
Annonce

Et liv i livets læ.

En frugt på livets træ.

Et jeg, om kun et lille,

Forankret til sin kilde.

Velkommen være du,

Som hviler i dit nu,

Som kan den kunst at være

Og næres af det nære.

Overskriften stammer fra min skoles motto, og digtet er skrevet af Piet Hein.

Nu, hvor sommerferien har gjort sit indtog, de daglige gøremål reduceret, får jeg frigivet lidt plads på øverste etage til lidt ekstra refleksion og eftertanke.

Jeg holder meget af at læse Piet Heins digte – synes, han på en finurlig måde beskriver det at være menneske og de ting, vi kan være optaget af. Og i dette tilfælde noget om det at næres af det nære. At se det store i det små. At opleve glæde ved de små øjeblikke i hverdagen. Jeg tror, vi alle stræber efter at få det bedst mulige liv, fyldt med så meget livsglæde som muligt.

Livet går op og ned, det er yderst sjældent, at det altid kan forblive på toppen, med mindre man finder sin opskrift på, hvordan glæde opnås, bevares og defineres.

Som race har mennesket en plageånd, der gerne vil fortælle os, at livet ville være meget bedre, hvis solen ville skinne, hvis rengøringen var overstået, hvis det snart var weekend, hvis man skulle på en luksusrejse til Seychellerne, hvis ...

Men det holder jo ikke op med regne, fordi vi ønsker det. Weekend kommer altid efter fem arbejdsdage. Arbejdsdagen bliver ikke mindre travl, fordi det snart er ferie.

Min egen opskrift på glæde er at bemærke og værdsætte den, når den er der, og ikke som en stræben efter noget, der kommer. Men glæden over et smil, en lille barnehånd, et glad vrinsk fra hesten, en varm velkomst fra hunden, glæden over, at mine børn er til, at jeg hver dag er sammen med manden i mit liv, når han ikke er til golf.


Som race har mennesket en plageånd, der gerne vil fortælle os, at livet ville være meget bedre, hvis solen ville skinne, hvis rengøringen var overstået, hvis det snart var weekend, hvis man skulle på en luksusrejse til Seychellerne, hvis ...

Joan Emiliussen, klummeskribent


Jeg har for år tilbage gjort op med mig selv, at jeg ikke gider ærgre mig over ting, jeg ikke kan lave om på. Der er så mange situationer, hvor jeg ikke kan ændre på tingene, selv om de er forfærdelige. Der er så mange ting, jeg ikke har kontrol over. Men for mig skal det ikke være det styrende i mit liv. Kan jeg påvirke, kan jeg gøre noget ved det, så gør jeg det. Men ellers må jeg give slip på det og i stedet skabe og opleve glæden, der, hvor jeg kan.

For mig er det de gratis glæder, der tæller, alle de små ting i hverdagen, alt det, der ikke kan købes for penge.

Glædelig sommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Ugens klumme: Sommerferie 2020

Annonce