Annonce
Midtsyd

Klumme: Krave søger mage ...

Klummeskribent Johannes Gjesing. Arkivfoto: Thomas Holl
Annonce

Jeg mærker det straks, når jeg skal have præstekraven på. Den er ikke lavet i elastisk materiale. Er halsen vokset, er kraven derfor ubarmhjertig i sin dom. Og skulle det lykkes at få kraven hægtet sammen, er det vanskeligt at trække vejret. Det er det, der nu er sket. Halsen er vokset, og det er resten af kroppen også. Det sker især, når man er på ferie. Og nu er jeg ved at kvæles under messen.

Da jeg i sin tid bestilte kraven, burde jeg nok have forudset, at pladsen omkring kraven næppe ville blive større. Samme manglende selvindsigt har betydet, at jeg også har en del bukser, som er for små. Det var de, allerede da jeg købte dem. For i prøverummet tænkte jeg naivt: ”Jeg køber lige et nummer mindre, for jeg skal jo til at træne lidt mere”. Men det sker bare aldrig.

Mange gange er jeg begyndt. Engang gik jeg f.eks. til boksning. Det er en sej sport. Og hvor hårdt kan det være at give en kontrolleret røvfuld?

Inde i skabet havde jeg fundet noget løbetøj frem fra dengang, jeg mente, at dét var vejen frem. Med megen møje fik jeg mig klemt ned i det – det sad nok lige til den stramme side! Men i mangel af bedre blev det sådan.


Engang gik jeg f.eks. til boksning. Det er en sej sport. Og hvor hårdt kan det være at give en kontrolleret røvfuld?

Johannes Gjesing, præst i Fole og Gram


Øvelserne skulle udføres to og to. De andre mænd, der var på holdet, havde fundet sammen. Så jeg skulle bokse med en af Evas køn.

Det gik godt, lige indtil vi skulle lave en særlig øvelse. Én skulle ligge på gulvet. Den anden skulle stå hen over personens hoved og kaste en tung bold ned, som personen på gulvet skulle gribe. Først indtog jeg pladsen på gulvet og greb flot den nedfaldende bold. Men da vi byttede plads, indtraf katastrofen. For lige da jeg kastede med bolden, sprang de mørnede bukser op i syningen fra forrest til bagerst med frit udsyn til – ja. Det blev den foreløbige afslutning på min boksekarriere.

Nu sidder jeg som skrevet på den anden side af ferien og slås med kraven. Skulle jeg købe en større krave? På den anden side: Jeg skal alligevel til at i gang. Og det ser jo ikke pænt ud med en krave, der er for stor og hænger og dalrer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Ugens klumme: Sommerferie 2020

Annonce