Annonce
Midtsyd

Klumme: Spot Gud!

Johannes Gjesing, Gram, Fole og Højrup Sogne, er ugens klummeskribent. Arkivfoto: Thomas Holl
Annonce

For tiden diskuteres det, hvad man må lave sjov med. Hvor går grænsen mellem ytringsfrihed og så religiøse tabuer, der f.eks. forbyder at afbillede religiøse personligheder?

Det er en vanskelig diskussion.

Som kirkens mand og kristen vil jeg nu sige tak til alle, der gennem tiden har kritiseret, forhånet og nedgjort kristendommen. Tak til religionskritikken, tak til karikaturtegnere og satirikere, tak til ateisterne. De har alle sammen været med til at holde kirken og troen levende.

Det glæder mig også, at der ikke er blevet taget hensyn til kristne religiøse følelser. Tænk sig, hvis Jens Jørgen Thorsens provokerende Jesus-film blev stoppet eller Monty Python og deres "Life of Brian". Begge film vakte debat. Men verden havde da i dag været fattigere, hvis man havde forbudt dem.

Teologen P.G. Lindhart skabte voldsom debat i sin kritik af det evige liv. Grundtvig trampede også rundt i folks religiøse følelser – for ikke at nævne Søren Kierkegaard. Og hvad med Luther? Han kritiserede kirken og teologien – og han gjorde det hårdt og ufølsomt. Godt, at han turde.

Der har altid været strid i kirken, fordi der er noget på spil. Strid er et sundhedstegn. Den dag, alle er enige om, hvad den rette kristentro indebærer, vil der først være grund til bekymring.


Der har altid været strid i kirken, fordi der er noget på spil. Strid er et sundhedstegn. Den dag, alle er enige om, hvad den rette kristentro indebærer, vil der først være grund til bekymring.


Jesus var selv religionskritiker. Han gjorde op med jødedommens dogmer om, hvad man måtte og ikke måtte. Og så kaldte han sig Guds Søn. ”Hvilken hån”, råbte datidens jøder. Skulle verdens Skaber og Gud, hvis navn man end ikke måtte nævne, være den sølle mand, der står der?

Resultatet kender vi. Han blev slået op på et kors til hån, spot og latterliggørelse! Den forhånede Gud er den kristne Gud. Det store er, at Gud tåler hånen.

Hvordan man har det i andre religioner, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men som kristen må man sige, at netop hånen gør Gud stor.

Det ældste billede af Jesus er for øvrigt en karikatur af Jesus, afbilledet som et korsfæstet skrydende æsel. Sådan så kristendommens fjender på de kristnes Gud – et korsfæstet æsel!

Det tåler Gud nok – og også, når vi stemmer i med: Allways look on the bright side of life.

Husk dog mundbind først – og to meters afstand!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Skrydstrup: Ildsjæle klarer julepynten

Midtsyd

Klumme: Farvel til 2020

Midtsyd

Jels: Vikingerne glæder sig til sommer

Midtsyd

Klumme: Glæde

Annonce