Annonce
Midtsyd

Kommunal håndsrækning: Unge i Vojens får tag over hovedet

Byårdsmedlem Allan Emiliussen har efter eget udsagn været med til at præge Vojens som sportsby. Nu er han klar med en økonomisk håndsrækning til de unge, som falder udenfor denne kategori. Foto: Mette Henriksen
En gruppe unge fra Vojens har i årevis efterlyst et værested. Dem havde Allan Emiliussen og Preben Holmberg fra byrådet gode nyheder til.
Annonce

Vojens: - De unge er vigtige her i byen. I skal ikke gemmes væk, men I skal tværtimod være synlige, for I er et kæmpe plus for byen og tegner fremtiden. Derfor vil kommunen hjælpe jer med at flytte ind i stationsbygningen, så I kan skabe jeres eget værested.

Det var lovende ord, som byrådsmedlem Allan Emiliussen (V) lagde ud med, da han sammen med byrådskollega Preben Holmberg (V) havde inviteret en gruppe unge fra Vojens til et dialogmøde omkring de unges behov for et mødested.

- Først vil jeg lige høre, hvordan det er at være ung i Vojens? Kunne I forestille jer at blive boende og stifte familie her?

- Det er fint nok at bo her i Vojens, og vi vil ikke være andre steder. Men der mangler et sted, hvor vi unge, som ikke er sports- eller musikinteresserede, kan mødes. Når vejret er til det, hygger vi os ved Vedsted Sø og så selvfølgelig på Banegårdspladsen, men vi har brug for at kunne trække indenfor, når det bliver koldt.

- I kan gå fra at være dem, som alle råber af, til at blive rigtig gode rollemodeller. Allan Emiliussen, byrådsmedlem (V)
Annonce

En god bred løsning

For Preben Holmberg kommer sagen om en gruppe unge i Vojens, der ikke har de ”rigtige” hobbyer, meget tæt på.

- Jeg har selv en søn, der hverken var til sport eller musik, dengang han var knægt i Vojens. Det var bestemt ikke rart, og jeg kan se, at problemet stadig er der. Vi har stadigvæk massevis af sport og musik, men ikke noget til jer andre. Det skal vi have gjort noget ved, og vi må gerne tænke ud af boksen.

- I kan gå fra at være dem, som alle råber af, til at blive rigtig gode rollemodeller, tilføjer Allan Emiliussen.

- Der er sikkert andre unge her i byen, som mangler et fællesskab, og det kunne de få sammen med jer. Der findes også noget, der hedder mentoruddannelse. Der er mange muligheder i det her, og rejsen er først lige begyndt.

At stationsbygningen genopstår med forskellige faciliteter, kommer også andre, som de rejsende, til gode.

- Hvis vi skaber noget miljø i stationsbygningen, så kan de rejsende igen komme på toilet og måske endda købe en kop kaffe. Det her er en rigtig god bred løsning, påpeger Allan Emiliussen.

Baggrund

I årevis har Vojens Banegård stået tom. Samtidig har en gruppe unge fra Vojens i årevis mødtes på Banegårdspladsen - i mangel af bedre. For går man ikke til sport, så er der småt med tilbud for byens unge, lyder det fra gruppen, som alle er bilentusiaster. Venstre-byrådspolitikerne Allan Emiliussen og Preben Holmberg er gået i dialog med gruppen og tilbyder nu at afsætte midler i budgetforslaget til unge i både Haderslev og Vojens. Til at indrette og gøre værestedet klar, er der afsat penge i en såkaldt strukturfond. Dette præsenteres sammen med resten af kommunens budgetforslag i nær fremtid.

Organisationen KFUM Sociale Arbejde har også lejet sig ind i bygningen, og åbner genbrugsbutikken Genbrugt senere i år.

Det var en gruppe engarerede unge fra Vojens, som deltog i mødet med byrådspolitikerne. Karsten H. Petersen (th.) har i mange år arbejdet med unge i Vojens, og var med på sidelinjen. Foto: Mette Henriksen
Byårdsmedlem Allan Emiliussen (th.) har efter eget udsagn været med til at præge Vojens som sportsby. Nu er han klar med en økonomisk håndsrækning til de unge, som falder udenfor denne kategori. Foto: Mette Henriksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Håndsrækning til nyt legeland i Arrild

Midtsyd

Klumme: Familien, der vinker

Midtsyd

- Du har gjort en forskel for eleverne

Midtsyd

Gram: Mandeklubben krolfer igen

Midtsyd

Gram: Gå-fællesskab går fire aftener om ugen

Midtsyd

Klumme: Er du mon også en af dem?

Annonce