Annonce
Midtsyd

Kvickly i Vojens sender hjælp til coronalukkede butikker: - Et rigt handelsliv kommer alle til gode

Torben Dahlgaard, varehuschef i Kvickly i Vojens, i en tid uden mundbind, plexiglas ved kasserne og afstandsmarkeringer. Arkivfoto: Jacob Schultz
Kvickly-varehusene er klar med en håndsrækning til nedlukkede butikker i lokalsamfundet. Det gælder også Kvickly i Vojens.

VOJENS: Mens detailhandlen holder corona-lukket for anden gang, må varehusenes nonfood-afdelinger stadig sælge sokker, t-shirts og køkkengrej til danskerne.

Det har nu fået Kvickly Vojens til at række hånden ud efter de lokale nedlukkede specialbutikker ved at donere overskuddet fra et ekstra salg i non-food afdelingen i januar og februar 2021. Og det er ikke kun, fordi de vil være gode naboer.

- Det vil vi selvfølgelig også. Men vi vil også gerne være en del af et levende handelsmiljø, og det kræver levende specialbutikker, siger varehuschef i Kvickly Vojens Torben Dahlgaard.

Annonce

- Vi går samtidig ind for sund konkurrence, men lige nu kan vi sælge varer, som vores naboer i specialbutikkerne ikke kan. Derfor vil vi gerne bidrage med, at de lukkede butikker får så god en start som muligt, når de genåbner. Det er til fælles gavn, at der stadig er liv i det område, hvor vi ligger, så derfor vil vi bruge overskuddet af vores ekstra salg til for eksempel markedsføring af de lukkede butikker, uddyber varehuschefen.

Forstår frustrationen

Den massive kritik af, at eksempelvis varehusenes nonfood-afdelinger ikke er ramt af nedlukningen, er ikke gået ubemærket hen for varehuschefen.

- Jeg kan sagtens forstå kollegernes frustration. Men som butik har vi ingen aktier i det her og gør bare, som regeringen siger, tilføjer han.


Jeg kan sagtens forstå kollegernes frustration. Men som butik har vi ingen aktier i det her og gør bare, som regeringen siger. Men vi ønsker at være gode naboer og vil gerne være en del af et levende handelsmiljø, og det kræver levende specialbutikker.

Torben Dahlgaard, varehuschef Vojens


- Det er jo ikke, fordi andre ikke sælger varer - det sker bare på nettet. Det kan vi se i vores pakkeafdeling, hvor vi stadig modtager usædvanligt mange pakker.

Det er endnu ikke lagt en konkret strategi for, hvordan håndsrækningen kommer til at foregå rent praktisk.

- Det er klart, at kommer der en melding fra regeringen om, at vi genåbner den 1. marts, så skal vi have en konkret plan for, hvad vi gør. Er det via markedsføring eller aktiviteter, at vi hjælper bedst? Det korte svar er, at vi donerer til det, der bedst hjælper butikkerne til hurtigt at komme i gang igen. Eventuelt med sparring fra Haderslev Erhvervsråd.

Kvickly Vojens kender på nuværende tidspunkt ikke det præcise tal af donationen, som afhænger af, hvor længe nedlukningen varer.

- Men åbnes butikkerne igen eksempelvis 1. marts, vil der være tale om et beløb i størrelsesorden cirka 100.000 kroner, slutter varehuschefen.

Annonce

Flot gestus

Haderslev Erhvervsråd (HER, red.), der sidste år udvidede sit område med netop Vojens, roser initiativet.

- Vi ser heldigvis mange måder at skabe sammenhold og hjælpe hinanden her i coronatiden. At dele ud af overskuddet fra ekstra nonfood-salg er en rigtig flot gestus fra Kvickly Vojens overfor de små butikker i lokalområdet, som har været nødsaget til at holde lukket på grund af corona-restriktioner, lyder det fra erhvervsdirektør i HER Gert Helenius.

Indehaver af Salon Hänel i Vojens, Birgitte Pedersen (th.), kalder håndsrækningen fra den lokale Kvickly for fantastisk. På billedet ses desuden grundlægger af salonen, Carl Hänel, samt frisør Rikke Fredensborg Lyngholm. Arkivfoto: Mette Henriksen

At der er en håndsrækning på vej fra en "god nabo", glæder også Birgitte Pedersen, indehaver af Salon Hänel i Vojens.

- Det er fantastisk, at de vil støtte os. Vi har kæmpet og kæmper fortsat, så al hjælp udefra er kærkomment, siger hun.

- Markedsføring er vigtigt, men også dyrt for en lille virksomhed som os. Så det er nok desværre ikke lige det, som vi kommer til at bruge penge på først. Vi vil rigtig gerne fortsat kunne annoncere lokalt, for ikke alle er på Facebook eller Instagram. Så vi siger tusind tak herfra.

-

Annonce
Annonce
Midtsyd

Efter Lions-sponsorat: Frivillige træder i pedalerne for Vojens ældre

Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Lions Vojens donerer christianiacykel til Bregnbjerglunden

Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Mari-Louise udstiller brudekjoler i Vojens - og drømmer om en fysisk butik

Midtsyd

Puljepenge til friplejehjemmet i Agerskov skal bruges på leg

Midtsyd

Musik- og Teaterforening i Toftlund starter sæsonen med børneforestilling

Midtsyd

Marianne er frivillig på Bregnbjergskolen: - Det er en kæmpe oplevelse

Midtsyd

Medalje til skøjteløber efter corona-pause

Midtsyd

Våbenhusets rejsegilde blev markeret med taler og pølsevogn

Midtsyd

Christian forlod Årø og skolen som 14-årig - nu fejrer han 40-års jubilæum som selvstændig

Ugeavisen Haderslev

Museum efterlyser historier om Kongeskibet

Midtsyd

Nye svævebaner og dansetimer: Toftlund Udviklingsråd er klar med massevis af oplevelser

Midtsyd

Forsamlingshus har fået nyt navn og vil udvikle: - Hammelev mangler en café - vi har rammerne

Ugeavisen Haderslev

Vojens Kultur- og Musikhus swinger igen

Midtsyd

Uge 39 er kattens uge: Gratis neutralisering af herreløse katte i Hammelev

Midtsyd

Nyt projekt: Hjælp Toftlund arkiv med billeder af dit hus

Midtsyd

Sæt kryds i kalenderen: 'Sammen i Gram' bliver en fest

Midtsyd

Det´ for børn: Lørdagslitteratur-slik på Haderslev Bibliotekerne

Midtsyd

Ville forkæle medlemmerne og fik nye spillere oveni: Pigerne strømmer til VBI

Midtsyd

Midtlandskoret har taget hul på ny sæson

Midtsyd

Marie fra Bevtoft er årets foreningsleder: -  I fællesskab kan vi rigtigt meget

Midtsyd

Klumme: De unge ældre løber faktisk - og de unge er aldrig syge

Midtsyd

Søndertorvs nye indgangsparti er klar - og åbningsfesten lige om hjørnet

Midtsyd

Vil snuse til noget nyt: Anette sætter Nobel Blomster i Toftlund til salg

Annonce