Annonce
Midtsyd

Landboforeningens nye mand holder af naturen og planter

Lars Mollerup tiltrådte sin nye stilling i Sønderjysk Landboforening den 1. august. Foto: SLF
Sønderjysk Landboforening har ansat Lars Mollerup som driftsøkonomikonsulent.
Annonce

Vojens: Endnu en kollega står klar til at give kunderne i Sønderjysk Landoforening, SLF, den bedste service og rådgivning.

Lars Mollerup er ansat som driftsøkonomikonsulent og skal hjælpe med salg og rådgivning i forhold til kundernes drifts- og likviditetsbudgetter. Han er uddannet Hortonom og færdiggjorde sidste år HD i Regnskab.

- Jeg ser frem til kundekontakten, og det at hjælpe den enkelte kunde med en rådgivning, der lige netop passer til ham eller hende. Netop den individuelle rådgivning, tænker jeg, er noget, vi kan tilbyde i en virksomhed som SLF, siger Lars Mollerup.

53-årige Lars Mollerup har tidligere arbejdet hos Energinet i Fredericia og Scanenergi i Herning samt Cheminova.

Lars Mollerup bor i Haderslev sammen med sin mand. Han holder af natur og planter – også den natur, der lever i vand: I fritiden dykker han nemlig i Lillebælt. Og ellers holder han af at lave god kvalitetsmad med danske friske råvarer fra den lokale slagter og frugt- og grøntsagshandlere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Håndsrækning til nyt legeland i Arrild

Midtsyd

Klumme: Familien, der vinker

Midtsyd

- Du har gjort en forskel for eleverne

Midtsyd

Gram: Mandeklubben krolfer igen

Midtsyd

Gram: Gå-fællesskab går fire aftener om ugen

Annonce