Annonce
Midtsyd

Lokal præst om 'corona-barriere': - Vi skal vænne os til at vi igen kan samles

Præst I tresogn- pastoratet Vojens, Maugstrup og Jegerup, Pia Haaning Lorenzen, tiltrådte den 1. juni 2021. Hun kom fra en halvtidsstilling som præst i Bramdrup ved Kolding og anden halvtidsstilling som koordinator ved skole- kirkesamarbejdet. Sammen med sin familie bor hun i Flovt. Arkivfoto
Præst i tresogns-pastoratet Vojens, Maugstrup og Jegerup Pia Haaning Lorenzen er klar med flere nye tiltag i det nye år. Hun håber, at flere snart igen har lyst til at komme ud blandt andre.

Vojens: Mens store dele af kulturlivet har været lukket ned siden den 19. december, så har kirkerne stadig kunnet byde menigheden indenfor under skærpede restriktioner.

Alligevel har det for Pia Haaning Lorenzen, der blev indsat som ny præst i Vojens-Jegerup-Maugstrup pastorat i juni måned sidste år, været specielt at møde menigheden midt i en coronatid.

- Jeg synes sådan set, at der er fin opbakning til søndagsgudstjenesterne. Det er i hvert fald min vurdering, selvom jeg jo ikke har det store at sammenligne med som forholdsvis ny præst i området. Men arrangementer ud over det, og at løbe noget nyt i gang, har haft det svært, siger Pia Haaning Lorenzen.

Annonce

At danskerne stadig lider under en decideret 'corona-barriere' og fravælger arrangementer, er dog ikke noget, som kun kirkerne slås med, lyder sognepræstens vurdering.

- Vi har jo efterhånden vænnet os til, at vi ikke kan eller skal samles. Kulturarrangementer er blevet aflyst gang på gang, så nu er det nærmest blevet sådan, at vi vælger oplevelser fra per automatik. Derfor skal vi have folk til at vænne sig til, at vi godt må samles og mødes i større omfang igen, uddyber Pia Haaning Lorenzen.

Massevis af arealplads

Arealkravet, der trådte i kraft for kirker kort før jul, blev ophævet i søndags, og det byder hun velkommen.

- I Vojens Kirke har vi rigtig mange kvadratmeter at gøre godt med, så at kirken igen må fyldes med alle, der måtte komme, er bare rigtig dejligt. Vi har slet ikke nok kirkegængere til, at det kan blive et problem i forhold til at sætte sig i passende afstand til hinanden. Er der over 100 mennesker i kirken, skal der vises coronapas, ligesom mundbind stadig er et krav, når man kommer og går, siger Vojens-præsten, som er klar med flere tiltag i det nye år. Som morgenandagten, som foregår fredage den 21. januar, den 25. februar og den 25. marts.

I Vojens Kirke har vi rigtig mange kvadratmeter at gøre godt med, så at kirken igen må fyldes med alle, der måtte komme, er bare rigtig dejligt.

- I de mørke måneder mødes vi til morgenandagt i Vojens Kirke tre fredag morgener klokken 9.00. Andagten varer en halv times tid, og derefter går vi til Sognegården og får et rundstykke og synger lidt fra højskolesangbogen, inden vi skilles klokken 10.30. Vores organist, Irene, vil stå for musikken ved andagten sammen med Helene Tungelund, som spiller keltisk harpe, siger hun.

I maj måned er der igen nyt på vej.

- Her vil vi have et pilgrimstema, hvor vi får sognepræsten fra Øsby, Peder Kristensen, til at fortælle om sine oplevelser med etableringen af Haderslev Næs Caminoen. Vi følger op på foredraget ved selv at gå en del af ruten på en tre-fire kilometer en anden dag, så alle kan være med, slutter Pia Haaning Lorenzen, som snarest melder ud om 'hvor, hvornår og hvordan' på kirkens hjemmeside.

Annonce
Midtsyd

Udslip i Agerskov: Mellem 20 og 30 kubikmeter gylle er endt i å

Annonce
Midtsyd

Sangarrangement i Vojens Sognegård

Annonce
Midtsyd

Lokal præst om 'corona-barriere': - Vi skal vænne os til at vi igen kan samles

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Skole plyndret for over 100.000 kroner: Gerningsmænd rippede depotrum for værktøj og maskiner

Midtsyd

Regionens teststeder tilbyder nu PCR- og hurtigtest for alle fra to år og op

Midtsyd

Nu kan du indstille kandidater til Frivillighedsprisen 2022

Midtsyd

Nærpolitistation i Toftlund åbner til april:  Flemming er én af fem nye 'sheriffer'

Midtsyd

Ny forening vil fremme sundheden i Gram -  de ældre står øverst på listen

Midtsyd

Et julekort og en nytårshilsen

Midtsyd

SLF-formand: - Vi står der, hvor vi gerne vil være

Midtsyd

Spændende foredrag: Anja kommer til Gram og fortæller om 'Livet på vejen'

Midtsyd

Nostalgien længe leve: Puch-elskere kommer langvejs fra, for at mødes hos Mogens i Bevtoft

Midtsyd

Klumme: Hvad er et menneske?

Annonce