Annonce
Midtsyd

Lokale soroptimister tog imod cykelkaravane

Lars fra Gaveshoppen (i midten) delte sammen med sin hustru, Dorthe, rundhåndet ud af "energi" i form af lækker chokolade og chokoladevafler. Og det var der brug for -  de to cyklende soroptimister fra Vejle, Bente Lorenzen og Ida Gormsen, var cyklet langt, og turen var langt fra forbi. Privatfoto
Annonce

GRAM: Danmark rundt på jernhesten for skolemad i Burkina Faso.

Det var slagplanen for to soroptimister fra Vejle, Bente Lorenzen og Ida Gormsen, der lørdag formiddag også kiggede forbi Gram. Og det gik bestemt ikke ubemærket forbi. På Torvet foran Gaveshoppen tog lokale soroptimister fra både Rødding-Gram- og Toftlund imod sammen med repræsentanter fra SI Haderslev. Alle havde donationer med til skolemad-projektet i Burkina Faso.

-Dorthe og Lars fra Gaveshoppen delte rundhåndet ud af "energi" i form af lækker chokolade og chokoladevafler, mens SuperBrugsen i Toftlund havde doneret det "sunde" i form af sodavand og frugt, fortæller den lokale soroptimist Hjørdis Hansen.

Lokale soroptimister var klar til at tage imod cykelkaravanen i slotsbyen lørdag formiddag. Privatfoto

Efterfølgende blev ”cykelpigerne” sendt afsted mod næste stop, Aabenraa, hvorefter de fortsatte til Sønderborg.

-De "indkørte beløb" kendes ikke endnu, men der er helt sikkert penge til mange måltider mad til skolepigerne i Burkina Faso, slutter Hjørdis Hansen.

Cykelløbet, som varede en uge, startede ud fra Storebælt Sinatur Hotel & Konference. De to cyklende kvinder, Bente Lorenzen og Ida Gormsen, udgjorde den eneste faste deltagertrup på touren, og har på den godt 1200 kilometer lange rute gennem Danmark fået selskab af lokale soroptimistklubber og andre, der have lyst til at cykle med på dele af etaperne. Cykelløbet sluttede i søndags på Haraldskær Sinatur Hotel & Konference

Annonce
Annonce
Midtsyd

Karting bliver nyt linjefag på VGIE

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Klumme: Hvem har du rost denne uge?

Midtsyd

Foredrag aflyst

Midtsyd

Ny udstilling i Kultur- og Musikhuset

Midtsyd

Kulturugen begynder i Toftlund

Midtsyd

Så er Mortensens bænk på plads igen

Midtsyd

Vedbøl fik sin egen krolfbane

Annonce