Annonce
Midtsyd

Mari-Louise udstiller brudekjoler i Vojens - og drømmer om en fysisk butik

Mari-Louise Grubbe Møller er på en måde vendt tilbage til Vojens, i hvert fald på det professionelle plan. Lige nu udstiller hun et udpluk af sine kjoler i butiksvinduet i Vestergade 19. Samtidig er et show- og eventroom på adressen på trapperne og en fysisk butik på ønskelisten. Foto: Mette Henriksen
Har du også lagt mærke til de fine brudekjoler i butiksvinduerne på Vestergade 19 i Vojens? Det er Mari-Louise Grubbe Møller der står bag, og hun har spændende nyt i støbeskeen.

VOJENS: Det er ikke længere tomt i butiksvinduerne på Vestergade 19 i Vojens.

Nu er det drømme i hvid, eller rettere sagt, brudekjoler, som pynter.

Det er den tidligere Vojens-pige Mari-Louise Grubbe Møller, som står bag kjolerne. Selvom hun i dag bor i Sønderborg, så er Vojens stadig omdrejningspunktet for meget af hendes liv, for en del af familien bor her - og i Haderslev.

Annonce

Design og tøj har altid været drømmen for Mari-Louise, som i en tidlig alder uddannede sig til designteknolog. Alligevel har hun de sidste mange år arbejdet med integration, i nogle år som leder på asylcentret på det tidligere sygehus i Haderslev, og efterfølgende som integrationskonsulent i Sønderborg Kommune.

Elsker design

Professionelt er Mari-Louise nu tilbage der, hvor hun trives allerbedst. I foråret åbnede hun nemlig brudekjolebutikken Mari Lou i Sønderborg, hvor hun bor med sin mand og tre børn - en teenager på 17 og tvillinger på to år.

- Jeg elsker mit arbejde og er glad for, at jeg endelig kan arbejde med design og bruge min uddannelse. Det er både arbejde og hobby i ét. Her i Vojens er konceptet, at man kan lade sig inspirere af kjolerne i udstillingen, og så kan man kontakte mig, hvis man vil gå videre med det, eller bare vil høre nærmere, fortæller den 35-årige iværksætter.

- Det kan godt være lidt tungt at arbejde med integration. Nu er der kærlighed i luften og en masse glæde, jeg møder, og det er dejligt at være del af den proces. Samtidig er det stadig mennesker, som er omdrejningspunktet, og det passer mig fint. Den del kan jeg nemlig også godt lide.

Nu er der kærlighed i luften og en masse glæde, jeg møder, og det er dejligt at være del af den proces.

- Selve lokalet her i Vojens er ikke helt klar endnu, men jeg har planer om at få lavet et lækkert lokale til både showroom og events. Og hvem ved - alt efter, hvordan hele det her eventyr flasker sig, så kunne det måske udvikle sig til en fysisk butik her i Vojens. Der ligger ingen lignende butikker i nærområdet, og så er byen rigtigt godt placeret i forhold til motorvejen og tilkørselsforhold, siger hun.

Mari-Louise, der arbejder tæt sammen med en lokal skrædder, går også ind for bæredygtighed i hendes kjoler.

Mari-Louise Grubbe Møller tilbyder ikke kun design og syning af brudekjoler, men hjælper også med fest, - konfirmationskjoler og dåbskjoler. Man kan også finde brugte brudekjoler i butikken, for bæredygtighed er del af konceptet. Privatfoto
Mari-Louise Grubbe Møller glæder sig til kunderne i Vojens, som hun håber vil tage godt imod vindueskonceptet. Foto: Mette Henriksen

- Jeg går ind for, at en kjole kan bruges flere gange. Den kan syes om eller indfarves efter dit bryllup og på den måde kan en del af magien fra den store dag fortsat være med dig i din daglige garderobe. Mulighederne er mange, forklarer hun.

Annonce
Annonce
Midtsyd

Gram Lergrav: Få fif og tricks til at finde fossiler i efterårsferien

Annonce
Annonce
Midtsyd

Feriesjov i Toftlund: Efterårsjagten er tilbage

Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Flytning har givet Sparekassen i Toftlund nye kunder

Midtsyd

Cirkus Mascot kommer til Hammelev i efterårsferien

Trafik

Højsæson for hjortepåkørsler er startet

Midtsyd

Formanden for Forum Vojens fylder 70: Karl brænder for Vojens, skak og søndagsfodbold

Midtsyd

Tæt på europæisk point: SønderjyskE rystede svensk tophold

Midtsyd

Farvel til "horn og blå blink": Per er ny leder på Agerskov Friplejehjem

Ugeavisen Haderslev

Spøgelse og åndemaner er flyttet ind på Gram Slot

Midtsyd

Bogudgivelse: Kis og Karin har renskrevet over 100 personlige historier fra genforeningen

Midtsyd

Tre-årige Ayia er hårdt ramt af kræft - nu har forældrene startet en indsamling til de seje sygeplejersker på OUH

Midtsyd

Lufthavnen er kommet på vingerne igen: Chef drømmer om charterrejser fra Vojens

Midtsyd

Jubilæumsbridge i Toftlund

Midtsyd

Julegavekonvoj: Ladies Circle samler ind til børnehjemsbørn

Midtsyd

Arrild Sogneforening inviterer til vælgermøde

Midtsyd

Tiset Savværk kåret som Succesvirksomhed 2021: - Det giver ekstra energi til at svinge savene

Midtsyd

Var det noget med et hus ved flyvestationen?

Midtsyd

Nyt skoleprojekt gjorde Vojens-børn klogere på klima og bæredygtighed: - Toilettet er ikke en skraldespand

Midtsyd

Nye medlemmer, jubilæum og stævne: Vojens Bordtennisklub kommer stærkt igen

Midtsyd

Trafiksikkerhed: Skolepiger fra Vojens vinder plakatkonkurrence

Midtsyd

Abena forlænger med tre år i SønderjyskE

Midtsyd

Seniorrådet inviterer til fest med Kisser og Søren

Midtsyd

Svæveklubbens yngstemand Magnus gav de ældre svæveflyvere en lektion i landingskonkurrencen

Annonce