Annonce
Midtsyd

Menneskets storhed og menneskets forfald

Lars Kristensen, forstander på Agerskov Ungdomsskole, er ugens klummeskribent. Privatfoto
Annonce

To gange har jeg været i Las Vegas i USA. En stor oplevelse begge gange. Byen er fyldt med mennesker der er håbefulde og med en søgen efter lykke og rigdom. Las Vegas er en sprudlende by, der er bygget op i en gold tør ørken i Arizona og på baggrund af de håbefulde mennesker, der søger lykken med håbet om af at finde en stor rigdom på kort tid.

The ”Strip” er byens nerve. Det er en meget stor vej eller gade med meget lange køer af store benzin slugende biler. Gaden er tæt pakket med mennesker. Der er liv og gøgl, forretninger og vilde optrædener. På The ”Strip” findes store sprudlende, oplyste, udsmykkede, dyre temahoteller, kasinoer, kæmpe fantasifyldte springvand og alt hvad hjertet ellers begærer af stort, med vilde events og meget andet. Et overflødighedshorn og et forbrug der overgår alt.

Det ene besøg i Las Vegas var med vores lille familien og mine forældre, som på det tidspunkt var ca. 80 år. Da jeg sammen med min far stod på en af de gangbroer der løber ind over The ”Strip” fandt vi et passende udtryk for det vilde virvar af biler, mennesker og overdrevet forbrug vi så. Menneskets storhed og menneskets forfald.

Vi har været der før med storhed og forfald. Når vi kigger i historiebøgerne, vil der være al for mange episoder, hvor mennesker og diverse kulturer har søgt efter storhed. Sidst og ikke mindst, så har min far oplevet sidste verdenskrig, hvor en skør mand med alle midler søgte storheden og med efterfølgende katastrofalt forfald. Min far og den generation der oplevede krigens følger, blev en generation der forstod, hvad storhed og forfald betyder for menneskeheden. Romerriget, mayafolket og mange andre folkeslag har søgt storheden med et grufuldt forfald til følge. I mindre målestoksforhold kan vi i bagklogskabs klare lys finde virksomheder, enkeltpersoner og andre, der har søgt storheden, og samtidig oplevet et forfald.

Man kan jo spørge sig selv, om det er en naturlig drift at søge storhed. Er det så vigtigt for menneskeheden at alt skal være større, vildere og uopnåeligt? Det kan jo blive så stort, at det er umenneskeligt. Umenneskelighed er i ordets forstand ikke noget for os mennesker.

Måske vi i en nutid med Corona er ved at få et vink med en vognstang om, at vi skal stoppe op eller geare ned. Kigge på os selv, kigge ind i os selv og overveje om vi ikke var/er på vej mod en umenneskelig storhed. Jeg kan desværre ikke spørge min far, da han er igang med et nyt projekt i en anden verden. Noget tyder på, at efter storhed, kommer forfald. Det er tid til eftertænksomhed med devisen om menneskets storhed og menneskets forfald.

Annonce
Annonce
Midtsyd

Gram: Små landmænd blev godt kørende

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Klumme: Fortiden, nutiden og fremtiden

Midtsyd

Karting bliver nyt linjefag på VGIE

Midtsyd

Klumme: Hvem har du rost denne uge?

Midtsyd

Foredrag aflyst

Midtsyd

Ny udstilling i Kultur- og Musikhuset

Annonce