Annonce
Midtsyd

Motion på recept

Annelie Gehrke Hansen, forfatter og folkeskolelærer. Privatfoto
Annonce

Efter at have fulgt et par valgdebatter på tv og i diverse andre medier blev det ret tydeligt for mig, at et par stykker af de gode politikere vist godt kunne trænge til en hjælpende hånd på humør-fronten til tider. Ikke at klima-debatter, økonomi og udlændingepolitik på nogen måde skal opfattes som værende for sjov. Slet ikke. Det skal behandles og diskuteres både med værdighed, indsigt og respekt!

Men indimellem virker det som om personlige angreb, grænseoverskridende adfærd og fremmedfjendske kommentarer ikke engang kun er et middel. Men nærmere et mål i sig selv at levere for visse af de opstillingsberettigede.

Nå, men det tænkte jeg da godt vi, som venligtsindede og demokratiske medborgere, kunne kere os lidt om.

Så må jeg foreslå en omgang motion på recept til et par af dem i ny og næ? F.eks. det nye indenfor yoga. Den såkaldte vredes-yoga (Rage-yoga). En oplagt recept-mulighed, tænker jeg. I beskrivelsen af den amerikansk opfundne træningsform står bl.a.:

“Vredes-yoga: Her må du gerne bande!”.

Og senere i beskrivelsen:

“Men bare rolig – nu findes der også en yogaform til os (eller dem), der er knapt så zen”.

Hvem, I hver især, påtænker at donere et par vredes-lektioner til i tankerne, skal jeg ingenlunde blande mig i. Men herfra kan jeg i hvert fald hurtigt udpege et par politikere, jeg tænker, kunne bruge en ekstra sol-hilsen på recept og et godt hundestræk at dampe af på.

Rigtig godt og demokratisk valg til os alle!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Håndsrækning til nyt legeland i Arrild

Midtsyd

Klumme: Familien, der vinker

Midtsyd

- Du har gjort en forskel for eleverne

Midtsyd

Gram: Mandeklubben krolfer igen

Midtsyd

Gram: Gå-fællesskab går fire aftener om ugen

Midtsyd

Klumme: Er du mon også en af dem?

Annonce