Annonce
Midtsyd

Nærpolitistation på vej til Toftlund: Se borgernes bud på placeringer

Filialdirektør Helle Gaarde Thomsen. Foto: Mette Henriksen

TOFTLUND: I sidste uge meldte Syd- og Sønderjyllands Politi ud i en pressemeddelelse, at flere stationer og mere nærpoliti til borgerne er på vej.

For Toftlund betyder tiltaget, der er resultatet af analyser af kriminalitetsudviklingen i kommunens byer, at en ny nærpolitistation er på vej til byen.

Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder nu på at finde egnede lokaler til stationen, der vil have åbnet 15 timer ugentligt, og som skal styrke det borgernære arbejde.

Annonce

Mange Toftlund-borgere venter derfor med spænding på, hvor i byen den nye nærpolitistation bliver placeret. Ugeavisen har benyttet det dejlige solskinsvejr til tur gennem Toftlund by, for at få en snak med borgerne om tiltaget. Og placeringen - den kommer der fire bud på her:

Lærer Laila Schmidt. Foto: Mette Henriksen

Laila Schmidt, Toftlund, lærer: - Den kunne fint ligge som integreret del af Toftlund Hallerne. Mange unge færdes der og i skovområdet bagved, og det kan give konflikter. På den måde er politiet tæt på og kan reagere. Samtidig kan politiet også få en form for mentorforhold til de unge, så det ikke bliver negativt at være i kontakt med politiet, men konstruktivt.

Murerelev Magnus Fogh. Foto: Mette Henriksen

Magnus Fogh, Toftlund, murerlærling: - Det gamle posthus ville være oplagt. Det ligger godt og frit til hurtig udrykning ud mod eksempelvis Ribe Landevej. Hvis nogen flytter ind i det den store bygning, er der måske andre, som følger trop.

Helle Gaarde Thomsen, filialdirektør i Sparekassen Bredebros Toftlund-afdeling: - En ny nærpolitistation skal da ligger her, hvor vi holder til nu på Søndertorv. Vi regner med at kunne rykke ind i nye lokaler engang i august, og så er der plads til de næste - en god, central og borgernær placering.

Claus Nielsen fra Tøjeksperten i Toftlund. Arkivfoto: Mette Henriksen

Claus Nielsen, Toftlund, Tøjeksperten: - Jeg foreslår det gamle Toftlund Boligforening (ved siden af Frosch Hotel/Spar 2, red.) i Søndergade. Det er meget centralt og med gode parkeringsforhold bagtil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Ugens klumme: De hjemlige tests

Midtsyd

Klumme: Farjokes!

Annonce