Annonce
Midtsyd

Nedtællingen til Cliff Richard-koncert er begyndt

78-årige Cliff Richard giver koncert på Gram Slot fredag den 21. juni. Pressefoto
Den engelske sanger giver koncert på Gram Slot fredag den 21. juni. Brødrene Olsen er opvarmningsband.
Annonce

Gram: Nedtællingen er begyndt.

Den engelske sanger, Cliff Richard, 78, der indledte sin karriere i 1958, kommer fredag den 21. juni til Gram Slot for at give koncert. Det sker i anledning af hans 60 års jubilæum som musiker.

- Det er lidt af et scoop, at vi kan trække så kendt et udenlandsk navn til Gram. Cliff Richard er jo for mange et ikon, der har været med som den musikalske baggrund gennem flere årtier, og mange, især fra den lidt ældre generation, har mange gode minder forbundet med hans musik, siger Svend Brodersen fra Gram Slot.

Sanne Brodersen tilføjer:

- Vi var i Odense for at høre Cliff Richard i efteråret, og jeg må tilstå, at det var første gang, at jeg var til en af hans koncerter, men det var helt forrygende. Det er noget helt specielt at se så karismatisk en mand gå på scenen og indtage både sangene og scenen på den måde, han gjorde. At han så oven i købet er udstyret med en skøn humor, som han generøst deler ud af mellem numrene, og har en fanskare, der kan skabe en fest på ingen tid, var med til at gøre mig til Cliff Richard-fan på ingen tid.

Inden Cliff Richard går på scenen, spiller Brødrene Olsen en lille times tid. De fleste husker nok især brødrenes triumf, da de i 2000 vandt Det Europæiske Melodi Grand Prix med sangen ”Smuk som et stjerneskud”, men de har også skrevet andre kendte sange, blandt andet ”Marie, Marie”, ”Angelina” og ”San Francisco”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Håndsrækning til nyt legeland i Arrild

Midtsyd

Klumme: Familien, der vinker

Midtsyd

- Du har gjort en forskel for eleverne

Midtsyd

Gram: Mandeklubben krolfer igen

Midtsyd

Gram: Gå-fællesskab går fire aftener om ugen

Midtsyd

Klumme: Er du mon også en af dem?

Annonce