Annonce
Midtsyd

Ny fodplejer i Arrild: Karin tager hånd om dine fødder

Iværksætter Karin Klingenberg inviterer til reception i sin nye fodplejeklinik i Arrild fredag eftermiddag. Foto: Mette Henriksen
Karin Klingenberg har åbnet fodplejeklinik Klinik By K i privaten i Arrild.
Annonce

Arrild: - Jeg har haft travlt fra dag et, så det er allerede nu gået over al forventning. Måske er det, fordi jeg har haft Julle fra Rigtige Mænd i stolen som en af de første?

Sådan siger en glad Karin Klingenberg fra Arrild, der efter otte år som kontoransat er sprunget ud som selvstændig fodplejer i privaten i Arrild. Med tre børn i alderen to, fire og seks år, fuldtidsarbejde og to sæt bedsteforældre, der stadig er på arbejdsmarkedet, kan det godt være svært at få hverdagen til at gå op i en højere enhed. Og det har den lille familie nu taget konsekvensen af.

- Jeg er uddannet lægeeksamineret fodplejer - med topkarakterer - fra en af Danmarks bedste fodplejerskoler i Odense, fortæller Karin, der har gået og leget med tanken om at blive sin egen herre i et godt stykke tid.

- Allerede for år tilbage begyndte en gammel drøm at røre på sig. Drømmen om at gå nye veje, blive selvstændig erhvervsdrivende og samtidig bevare samværet med andre mennesker. Det var derfor nemt at vælge uddannelsen som lægeeksamineret fodplejer.

Klinik By K tilbyder både almindelig fodpleje, men tager sig også af voks-, vorte- og bøjlebehandlinger.

- Nedgroede negle kan behandles med bøjle. Bøjlernes formål er at løfte neglen fra siderne og rette den op, så den ikke trykker og generer i siderne. Det er ganske effektivt og smertefrit.

Fredag den 31. maj om eftermiddagen inviterer Karin Klingenberg til reception i sin nye klinik.

- Alle er velkomne til at kigge forbi, så vi kan hilse på hinanden her i klinikken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Håndsrækning til nyt legeland i Arrild

Midtsyd

Klumme: Familien, der vinker

Midtsyd

- Du har gjort en forskel for eleverne

Midtsyd

Gram: Mandeklubben krolfer igen

Midtsyd

Gram: Gå-fællesskab går fire aftener om ugen

Midtsyd

Klumme: Er du mon også en af dem?

Annonce