Annonce
Midtsyd

Ny grafisk virksomhed flytter til Haderslev

Grafiker Susanne Villadsen sprang efter 30 år som ansat ud som selvstændig i 2015. Sidenhen er hendes virksomhed, Sus Design, vokset stødt, og det har hun nu taget konsekvensen af ved at flytte sin virksomhed fra Vojens til større lokaler i Haderslev. Foto: Mette Henriksen
Susanne Villadsen, der lagde fundamentet til sin virksomhed Sus Design i privaten i Toftlund, er flyttet til større lokaler på Norgesvej 2 i Haderslev.

TOFTLUND/HADERSLEV: Efter 30 år som ansat i den grafiske branche sprang Susanne Villadsen i 2015 ud som selvstændig.

Nu tager hun endnu et stort skridt med sin virksomhed, Sus Design, der startede i privaten hjemme i Toftlund, inden hun rykkede videre til Rødding og Hammelev. Siden 1. august har adressen nemlig været Norgesvej 2 i Haderslev, hvor hun er blevet del af et spirende kontorfællesskab.

Herfra kan hun del hele rent grafisk og ofte fra den ene dag til den anden. For Susanne Villadsen er en arbejdshest.

Annonce

- Arbejdet er altid kommet i første række. Så familien og så mig selv. Er kunden lidt sent ude, eller kommer der en hasteopgave, ja, så tager jeg da bare natten i brug. Så må jeg hvile mig senere, siger Susanne Villadsen, der er gift med Carsten, som hun har to voksne børn sammen med.

At være på forkant med den nyeste teknologi er en selvfølge for Susanne Villadsen, der er både grafiker, trykker og bogbinder i ét. Foto: Mette Henriksen

Corona gav ro

Faktisk er Susanne Villadsen en af dem, som har været så heldig at kunne bruge corona-krisen konstruktivt.

- Det gav tid og ro til at reflektere over, om der skulle ske noget nyt. Jeg havde det fint i Hammelev, men jeg savnede et netværk tæt på og ikke mindst, at jeg kunne få alt mit udstyr samlet ét sted. Og så faldt jeg over lokalerne her, hvor jeg endda kunne få plads til min grafiske trykmaskine, siger Susanne Villadsen, som ikke er i tvivl om, hvor hendes styrke er:

- I modsætning til de større bureauer leverer jeg en arbejdsgang uden omveje, fordi jeg har det hele samlet under ét tag. Jeg er jo både grafiker, trykker og bogbinder i ét, og så gør jeg meget ud af at sætte mig ind i kundens behov – med andre ord: Jeg ser kunden og lytter. Ordentlighed i forhold til priser og service er en af grundsøjlerne i mit arbejde.


Jeg er jo både grafiker, trykker og bogbinder i ét, og så gør jeg meget ud af at sætte mig ind i kundens behov – med andre ord: Jeg ser kunden og lytter.


Ingen opgave er for lille eller for stor for kvinden bag Sus Design. I hendes kundeportefølje er der mange store kunder, som indebærer flere kommuner og større virksomheder, men vigtigst er, at Sus Design henvender sig til alle virksomheder, store som små, samt til private, der har behov for tryk.

- Har man lige brug for 50 visitkort eller 15 flyers, så laver jeg også det. Og så gør jeg en dyd ud af at aflevere varen personligt ude hos kunden, for så kan jeg se, om de er tilfredse. Derfor har jeg også kun tilfredse kunder, for skulle der være det mindste, så laver jeg det om, så kunden bliver tilfreds.

Udover grafisk design og tryksager laver Sus Design også skilte og bilreklame.

I anledning af flytningen holder Susanne Villadsen et receptionsarrangement, hvor hun glæder sig til at se nye såvel som gamle kunder. Endnu er der ikke sat en dato for arrangementet.

Annonce
Annonce
Midtsyd

Vojens Pigeklub går et spændende efterår i møde

Annonce
Annonce
Midtsyd

Gadeløb med hygge og hep fra sidelinjen: Cykelryttere indtager Agerskovs gader

Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Speedway: Højspændt topopgør rammer Vojens i dag

Ugeavisen Haderslev

Tredobbelt verdensmester er med til topbraget i Vojens

Midtsyd

Bagermester Asger siger farvel: Toftlund Rotary Klub har fået ny formand og bestyrelse

Midtsyd

By Night i Agerskov er på trapperne: Racerkører og bysbarn kigger forbi

Midtsyd

Efter skybrud: Rævefar Tage troede han havde mistet alt - nu smiler han igen

Midtsyd

Kristoffer fra Skrydstrup tordner afsted mod mobning

Midtsyd

Sportsfiskerforening afholder fiskekonkurrence i Fuglesøen

Ugeavisen Haderslev

Lokalpolitikere har en plan: 300 ladestandere til biler i hele Haderslev kommune

Midtsyd

Efter halvandet år: Gitte og Bjarne nød det første kys efter langt corona-mareridt

Midtsyd

Jubilæum og rund fødselsdag: Festerne står i kø hos Marianne fra Vojens Apotek

Midtsyd

Gudstjenester

Midtsyd

Så sker det endeligt: Cykelstien mellem Rangstrup og Agerskov indvies

Midtsyd

Ung tysk organisk giver gratis koncert i Maugstrup Kirke

Midtsyd

Kraftig regn førte til oversvømmelser: Tirsdag er dagen derpå i Fole

Midtsyd

Lyø klar til endnu en sæson i lyseblåt

Midtsyd

Sponsorat sikrer ny airtrack til Agerskov-gymnaster

Ugeavisen Haderslev

Sommerlejr nød stor opbakning

Midtsyd

Jubilæum i Vojens: Edith har givet en hånd med i 25 år

Midtsyd

Fra udsatte børn til multietnisk landsby: Knapt en halv million er på vej

Midtsyd

Glæd dig: Agerskov Byfest i uge 32 bliver næsten som den plejer

Midtsyd

Slut med mundbind og leg i zoner: Kridthuset hyldede hverdagen

Annonce