Annonce
Midtsyd

Nye tider i Stensbæk: Højskole har fået nyt navn

Tre fra det nye Stensbæk-team: Forkvinde Eva Birk (tv.), suppleant Rikke Agergaard samt kasserer Jørn Blander. Privatfoto
Annonce

STENSBÆK:  Godt ti år efter, at Stensbæk Den Holistiske Højskole så dagens lys, har den fået nyt navn. Fremadrettet kommer den således til at hedde Stensbæk Højskole.

- Vi vil gerne åbne op for en bredere mangfoldighed og fokusere mere på de unikke ting, som Stensbæk kan. Som naturen, roen og freden, og at komme ned i gear, siger den nye bestyrelses- forkvinde, Eva Birk, om navneændringen.

- Jeg vil nok hellere kalde det at forny navnet, hvilket er en nødvendig del af processen. Men vi vil altid være taknemmelige overfor dem, som fik visionen til at starte en højskole i Stensbæk, tilføjer hun.

Annonce

Fornyelse

Højskolen har de seneste år været gennem en turbulent tid rent ledermæssigt. En ny bestyrelse er kommet til, og den arbejder blandt andet på at overtage både bygningerne, der ejes af Haderslev Kommune, samt jorden, som ejes af Skov- og Naturstyrelsen. Også organisations- og regnskabsmæssigt er der fornyelse.

- Alt nyt bliver bygget på det eksisterende fundament, som vi alle elsker. Vi er meget opmærksomme på, og ydmyge overfor Stensbæk´s egen energi, som definerer alle de nye tiltag.

Den nye bestyrelse blev samlet den 1. februar 2021 efter en ekstraordinær generalforsamling, og består af  ”forkvinde" Eva Birk, næstformand Jack Haahr Andersen, bestyrelsesmedlemmerne Pernille Nissen og Alexander Birk, kasserer Jørn Blander, samt suppleant Rikke Agergaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce