Annonce
Midtsyd

Nyt gymnastiksamarbejde: Nustrup-børn springer over til nabobyen

Nye tider for gymnastikafdelingerne i Nustrup Ungdomsforening og Øster Lindet Idrætsforening: Fra venstre Per Barsøe Jacobsen (træner og formand gymnastikudvalget Nustrup Ungdomsforening), Bettina Jørgensen (gymnastikafdeling Øster Lindet Idrætsforening) og Mikael Rindom (træner Øster Lindet Idrætsforening). Privatfoto
Gymnastikafdelingerne i Nustrup Ungdomsforening og Øster Lindet Idrætsforening er gået sammen om et nyt hold for børn og unge fra 6. klasse. Det er døbt NØF Mix.
Annonce

NUSTRUP: Et nyt samarbejde mellem gymnastikafdelingerne i Nustrup Ungdomsforening og Øster Lindet Idrætsforening har resulteret i et nyt hold for børn og unge fra 6. klasse - NØF Mix. Holdet er for både drenge og piger og er et kombineret rytme og springhold.

- De to foreninger har de seneste år snakket om muligheden for et samarbejde omkring de større børn og unge og til kommende sæson, er det en realitet, fortæller Bettina Jørgensen, medlem af gymnastikafdelingen i Øster Lindet Idrætsforening.

- Vi ser frem til det nye samarbejde og glæder os til at byde gymnastiktossede børn og unge velkommen. Uanset hvor man bor eller går i skole, så er der plads til alle på holdet. Vi har kun et krav til gymnasterne, og det er, at de skal være klar til at give den max gas, tilføjer Per Barsøe Jacobsen, formand for gymnastikudvalget i Nustrup Ungdomsforening.


Vi ser frem til det nye samarbejde og glæder os til at byde gymnastiktossede børn og unge velkommen.

Per Barsøe Jacobsen, Nustrup


Begge klubber har lange gymnastiktraditioner og lægger stor vægt på, at forholdene og sikkerheden er i orden. Alle instruktører har de nødvendige kurser i springmodtagning og holdets fire trænere, Mette Wollesen og Mikael Rindom fra ØIF, samt Per Barsøe Jacobsen og Jonas Juhl fra NU, glæder sig til at kombinere det bedste fra begge klubber.

Fra september til marts vil træningen foregå mandage i Landsbyhuset i Øster Lindet, og der vil i løbet af sæsonen også være et overnatningsarrangement og et par træninger i nogle af lokalområdets springcentre.

Første træning i Landsbyhuset i Øster Lindet er mandag den 7. september klokken 17.30-18.45.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Ugens klumme: Sommerferie 2020

Annonce