Annonce
Midtsyd

Overrasket af tv-lægen: Ruth Nørgaard blev hyldet

Ruth Nørgaard, der er leder af Agerskov Friplejehjem, blev mandag overrasket af Peter Qvortrup Geisling. Han er vært i tv-programmet "Lægens Bord" på DR, som i denne tid med corona tager ud i Danmark og hylder folk i sundhedssektoren, der har gjort en ekstra indsats. Privatfoto
Lederen af Agerskov Friplejehjem, Ruth Nørgaard, blev forleden overrasket med blomster af tv-lægen Peter Qvortrup Geisling. Hun blev hyldet for sin ekstra arbejdsindsats under corona.

Agerskov: Mandag eftermiddag blev Ruth Nørgaard overrasket.

Midt i et møde med bestyrelsen af Agerskov Friplejehjem stod tv-lægen Peter Qvortrup Geisling pludselig i døren.

For Ruth Nørgaard skulle have en buket blomster for sit arbejde som leder for plejehjemmet under en tid med corona.

- Jeg blev meget overvældet. Jeg blev faktisk helt mundlam, og der skal ellers meget til, griner Ruth Nørgaard.


Vi talte selvfølgelig om corona, og hvordan året har været på plejehjemmet. Men vi talte også om de små stjernestunder, vi har haft med vores beboere indenfor coronarammerne.

Ruth Nørgaard, leder af Agerskov Friplejehjem


For at anerkende blandt andet arbejdet i plejesektoren under coronakrisen besøger programmet "Lægens Bord" med netop Peter Qvortrup Geisling forskellige steder i Danmark, og overrækker månedens buket til de medarbejdere, der har ydet en ekstra indsats.

Det var Friplejehjemmets formand, Anne Egsgaard, der havde sendt indstillingen.

Ruth Nørgaard fik champagne og kransekage sammen med tv-lægen i gårdhaven på Agerskov Friplejehjem. Privatfoto

- Jeg havde slet ikke set den komme. Jeg blev helt overvældet over, at Anne laver sådan et stunt, uden at jeg aner noget om det, siger Ruth Nørgaard.

Annonce

En snak med tv-lægen

Plejehjemslederen blev anerkendt for sit ekstra arbejde det seneste år, hvor hun blandt andet hele tiden har haft nødtelefonen til plejehjemmet på sig.

- Det er mit ansvar, at folk kan komme i kontakt med mig, hvis der har været tvivl om coronasmitte, eller det har været nødvendigt at lave nye tiltag. Det har også krævet en ekstra indsats med besøgsrestriktionerne for at passe på vores beboere og personale. Men vi har formået at holde alle coronafrie, fortæller Ruth Nørgaard, som fik en god snak med tv-lægen over et glas champagne og kransekage.

- Vi talte selvfølgelig om corona, og hvordan året har været på plejehjemmet. Men vi talte også om de små stjernestunder, vi har haft med vores beboere indenfor coronarammerne.

Man kan se Agerskov Friplejehjems leder, Ruth Nørgaard få overrakt blomster af Peter Qvortrup Geisling i Lægens Bord på DR torsdag aften.

Det var friplejehjemmets formand, Anne Egsgaard, der havde indstillet Ruth Nørgaard til månedens buket gennem "Lægens Bord". Hun blev fejret sammen med kollegaerne, beboerne og pårørende mandag i gårdhaven på plejehjemmet. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Toftlund får nærpolitistation

Annonce