VOJENS: "Hvad hedder du? Ryger du?"
- Det var to sikre spørgsmål, som Peter (Svensson, red.) ville stille, når han mødte nye mennesker, og hvis man røg, så var det næste spørgsmål, om man havde en smøg, klukker Trine Norman, der er pædagog på Odinsgård i Vojens, der i nogle år har været omkring Peter Svensson.
Nu er spørgsmålene dog forstummet. Peter Svensson døde natten til den 15. marts på sygehuset i Aabenraa, 77 år gammel, "lungetøjet" ville ikke rigtigt længere.
Trine bakkes op af sine ivrigt nikkende og storsmilende kolleger, da hun fortæller om Peters spørgsmål, fordi de har alle gode minder om Peter. Han var altid i godt humør og blev på mange måder institutionens maskot. Hver formiddag tog han en runde på parcellen og tjekkede livets gang i de øvrige huse. Han var også en hyppig gæst på kontoret og ikke mindst hos pedellen Torben Weidemann med hvem, han fik mange gode stunder.
Kendt i Vojens
Men Peter Svensson var også en kendt skikkelse i selve Vojens. Byen, som han gennem årene har gået tynd, fordi han flyttede ind på Odinsgård, allerede da institutionen åbnede i 1985.
Han var blandt andre steder en hyppig gæst på pladsen foran Kvickly, hvor han ofte fik en lun snak med de forbipasserende. Ligeså missede han sjældent en gudstjeneste i kirken. I mange år gik han til kirke, men de senere år måtte han have hjælp fra Flextaxi, og det var også fint. Turene til kirken var Peters særlige stund, og det var stunder, han ville have for sig selv, altså uden ledsagelse fra personalet, som han kom godt ud af det med.
"Peters Bænk"
De senere år ville benene dog ikke så meget, men Peter havde stadig brug for at komme ud, og i stedet holdt han skarpt øje med livets gang i Vojens, nærmere bestemt på Odinsvej. Her sad han dag efter dag, time efter time på sin specialindrettede bænk, der også havde et lille bord, hvorpå han kunne sætte sin kaffekop og lignende. Jo, Peter på bænken var et fast indslag, og det blev noteret, at den nu var blevet tom.
- Da jeg om eftermiddagen kørte hjem fra arbejde, den dag Peter døde, var det faktisk først, da jeg så den tomme bænk, at det for alvor gik op for mig, at Peter ikke var her længere, fortæller Katja Maria Kjær, der arbejder på kontoret på Odinsgård.
Den tomme bænk rørte også Torben Weidemann, der den aften lagde en rød rose på "Peters Bænk". De to, altså Torben og Peter, havde haft stjernesunder sammen. Mere end en gang ledsagede Torben Peter til Seggelund Cafeteria, hvor menuen uden undtagelse stod på fiskefilet med remoulade og gul sodavand. Desserten blev ofte is fra McDonalds i Haderslev. Genkendeligt ja, men hvorfor ændre på noget, der virker.
Faldt altid i snak
Peter stod også altid på spring, hvis Torben skulle en tur til Davidsen og hente søm, skruer eller byggematerialer og lignende.
- Jeg ved ikke hvordan, men han mødte altid nogen, han kendte, eller i hvert fald altid nogen han faldt i snak med, og han elskede at være med derude, fortæller Torben.
Jo, Peter var vellidt, derfor var det heller ingen sag for Torben at få kollegerne med på at få kreeret et lille forgyldt skilt til "Peters Bænk". Bænken var faktisk så meget "Peters Bænk", at han på et tidspunkt blev foreviget på et Googlekort, da Google-bilen kørte forbi Odinsgård. Ganske vist er han sløret, men for Trine Norman, Mia Rosenkilde, Torben Weidemann og Dorte Hofmann er der slet ingen tvivl: Det er Peter, der sidder på "Peters Bænk". Nu er der kun skiltet og minderne tilbage, men de er også vigtige at værne om. Peter var næstældst i en søskendeflok på fem, og han efterlader to søskende.