Annonce
Midtsyd

Præstegårdshaven i Gram i vild forandring

Gram-præst Johannes Gjesing på rundtur i den parklignende præstegårdshave sammen med kirkegårdsleder Jørgen Boiskov Hansen (th.) og gartner Ulla Krab. Også på selve kirkegården er gartnerholdet i færd med at slå et slag for biodiversiteten. Her skal et stykke jord på 30 kvadratmeter omdannes til "vildmark".  Foto: Mette Henriksen

GRAM: Præstegårdshaven i Gram er ikke kun meget smuk og idyllisk, men også af parklignende dimensioner med store, veltrimmede græsplæner og en lille sø.

Nu er en del af den ved at gennemgå en vild forandring. Præsteparret har nemlig ofret en del af sin græsplæne for at fremme biodiversiteten. For det er et oplagt sted at tage fat, hvis man vil gøre sin have vild.

- Vores børn har massevis af plads her til havetrampolinen og fodboldspil, så dem behøver man ikke have ondt af, siger præst Johannes Gjesing, der har slået sig sammen med dygtige fagfolk fra kirkegården, for at den store plæne kan blive transformeret til et vildt stykke jord, der fremmer biodiversiteten og får insekterne tilbage.

Annonce

Blomster og sommerfugle

- Næsten 1000 kvadratmeter plæne er blevet rippet op, og om kort tid vil der blive spredt frø fra vilde planter ud. Vi håber på, at vi på denne måde kan få insekterne tilbage, siger præsten, som samtidig med havens skridtvise transformering mindes barndommens somre på landet.

- Det bringer gode minder tilbage, hvor vi børn hyggede os med at springe rundt i det lange græs i sommerhusets have, der gav ly og læ til insekterne. Det er ikke sikkert, jeg kommer til at springe rundt på samme måde, men jeg glæder mig til at ligge i det vilde græs og se op i den høje himmel, slutter han.


Det bringer gode minder tilbage, hvor vi børn hyggede os med at springe rundt i det lange græs i sommerhusets have, der gav ly og læ til insekterne.

Johannes Gjesing, præst i Gram
Annonce
Annonce
Midtsyd

Ugens klumme: De hjemlige tests

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Klumme: Farjokes!

Annonce