Annonce
Midtsyd

Rejsegilde: Ny Rema 1000-købmand hilste på kunderne i Gram

Rema 1000´s kommende købmand, Niels-Jørgen Aamand (th.), havde taget familien med til rejsegilde i Gram. Foto: Mette Henriksen
Torsdag var der rejsegilde for Rema 1000´s nye forretning i Gram, som åbner døren den 19. november.
Annonce

GRAM: Rigtig mange Gram-borgere kiggede forbi, da Rema 1000 torsdag eftermiddag inviterede til rejsegilde for sin kommende dagligvarebutik i Gram.

- Det er helt overvældende med den fine opbakning her i Gram. Nu glæder jeg mig endnu mere til at komme til byen, sagde forretningens kommende købmand, Niels-Jørgen Aamand, der er bosiddende i Skrydstrup, og som kommer fra en stilling som souschef i Rema 1000 i Vojens.

Ingen rejsegilde uden hot-dogs: 7-årige Sofia (th.) havde taget sin mor, Tina Thamdrup, og en ven med ned i byen. Aftensmaden var der sørget for. Foto: Mette Henriksen
Også slotsejer Svend Brodersen (th.) benyttede lejligheden til at hilse på købmand Niels-Jørgen Aamand. Rema 1000 er medejer af Gram Slot og og aftager af hele pailletten af økologiske produkter under varemærket Gram Slot. Foto: Mette Henriksen

Det var en bred vifte af Gram-borgere, som var mødt op - børn, den lokale præst, slotsejeren, foreninger, erhvervsfolk, ældre og yngre borgere.

Annonce

Flere butikker er godt

Èn af dem var Tina Thamdrup fra Gram, der havde taget en veninde og sin 7-årige datter Sofia med til rejsegilde.

- Det bliver fedt for byen med en ny, spændende dagligvarebutik som Rema 1000. Vi er rigtig glade for ABC, og vi vil da også fortsætte med at handle der. Men vi kan sagtens have to gode dagligvarebutikker her i byen, sagde hun.


Det bliver fedt for byen med en ny, spændende dagligvarebutik som Rema 1000. Vi er rigtig glade for ABC, og vi vil da også fortsætte med at handle der. Men vi kan sagtens have to gode dagligvarebutikker her i byen

Tina Thamdrup, Gram


Slotsejer Svend Brodersen glæder sig over at få sin samarbejdspartner gennem ti år, Rema 1000, der også er medejer af Gram Slots økologiske landbrug, helt tæt på.

Rema 1000´s vej til Gram

Rema 1000 havde for år tilbage planer om at bygge, hvor det gamle rådhus i Gram ligger, men trak sig tilbage, da grunden var for lille. Haderslev Kommune var hurtig klar med en ny grund, discountgiganten slog til, og gik efter nytår i gang med at klargøre arealet, som husede det tidligere bibliotek og nogle få nabobygninger ned til rundkørslen, til bebyggelse.

Den nye Rema 1000 bliver med fladt tag og en maksimal højde på 8.5 meter, som lokalplanen foreskriver, samt et butiksareal på omkring 1.200 kvadratmeter. I forbindelse med parkeringsarealet plantes træer, for at give et grønt helhedsudtryk.

Købmand Niels-Jørgen Aamand og hans hold åbner døren til den nye butik torsdag den 19. november klokken 8.00.

- Det er spændende for Gram, men også for os, at vi har fået vores samarbejdspartner til byen, når vi i forvejen leverer vores økologiske produkter til Rema 1000´s butikker rundt omkring i landet. Nu kan vi endnu mere sammen.

Slotsbyens nye Rema 1000 åbner døren torsdag den 19. november klokken 8.00.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Karting bliver nyt linjefag på VGIE

Midtsyd

Klumme: Hvem har du rost denne uge?

Midtsyd

Foredrag aflyst

Midtsyd

Ny udstilling i Kultur- og Musikhuset

Midtsyd

Kulturugen begynder i Toftlund

Midtsyd

Så er Mortensens bænk på plads igen

Midtsyd

Vedbøl fik sin egen krolfbane

Annonce