Annonce
Midtsyd

Rema 1000 med klar udmelding: - Vi åbner i Gram til sommer

Grafik: Haderslev Kommune
Udviklingsdirektør i discountkæden, Stephan Sørensen, glæder sig til at blive del af slotsbyens handelsliv. Nedrivningsarbejdet af de eksisterende bygninger påbegyndes omkring nytår.
Annonce

Gram: Allerede i 2018 kunne vi berette, at ABC og SuperBrugsen formentlig snart ville få selskab af endnu et supermarked i Gram.

Meget er sket sidenhen: SuperBrugsen valgte i september at trække sig helt ud af byen med det resultat, at lavprissupermarkedet ABC rider på en bølge af succes med massivt flere og nye kunder, som man håber på at kunne gøre til deres egne, inden discountgiganten Rema 1000 gør sin entré i slotsbyen på Østergade.

Det gør den "omkring" sommerferien. Det fortæller udviklingsdirektør i Rema 1000, Stephan Sørensen. Selve nedrivningsarbejdet af de eksisterende bygninger på matriklen påbegyndes omkring nytår.

- Der er meget, som skal gå op i en højere enhed i en proces som denne, så derfor kan jeg på nuværende tidspunkt ikke sige, om vi åbner inden eller efter sommerferien. Én ting er dog sikkert: Vi glæder os til at komme til Gram. Det er en god handelsby, og det vil vi som butik gerne være del af og i gensidig respekt til hinanden være med til at styrke.

- Rema1000 er et lokalt supermarked, som altid søger den lokale forankring på den måde, at både købmanden og det øvrige personale så vidt muligt skal være fra lokalområdet. Købmanden er der endnu ikke sat navn på, men vi er på udkig. Stephan Sørensen, udviklingsdirektør Rema1000
Annonce

For og imod

Mens Gram-borgere har været splittet i et ”for og imod en Rema 1000” i slotsbyen, så har de fleste savnet en klar udmelding om, hvornår den kommer - og kommer den overhovedet?

Selv er supermarkedet i tankerne allerede en del af byens handelsliv, ikke mindst på grund af samarbejdet med Gram Slot, som Rema1000 er medejer af.

- Vi har god kontakt til byens organisationer, blandt andet Vision Gram, så selvom vi endnu ikke er på plads fysisk, så er vi i kulisserne allerede godt på vej til at blive del af det lokale handelsliv, siger han.

- Rema 1000 er et lokalt supermarked, som altid søger den lokale forankring på den måde, at både købmanden og det øvrige personale så vidt muligt skal være fra lokalområdet. Købmanden er der endnu ikke sat navn på, men vi er på udkig, tilføjer Stephan Sørensen, som til gengæld kan afsløre, at af lokalplanområdets cirka 5.000 kvadratmeter vil 1.200 være butikslokale.

Det er udviklingsselskabet Eriksen Group, med arkitekt Freddie Eriksen i spidsen, som har lavet en lang række butikker for Rema1000, som også står bag den nye butik i Gram. Ifølge oplægget er der tale om et byggeri med fladt tag, der må have en maksimal højde på 8,5 meter. Lokalplanen stiller desuden krav om, at der skal plantes træer i forbindelse med parkeringsarealer for at give parkeringsarealet et grønt udtryk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Ugens klumme: Sommerferie 2020

Annonce