Annonce
Midtsyd

Retap i Agerskov hædres med designpris

- Som ansvarlig, dansk producent af bæredygtige drikkevandsløsninger er det nødvendigt, at vi også tager ansvar på emballageområdet, siger Retaps administrerende direktør, Lars Brøndum Petersen, der glæder sig over, at virksomheden er blevet tildelt iF Design Award 2020.Her ses han (i midten) sammen med Tønder Kommunes borgmester, Henrik Frandsen (V) (til venstre), og nuværende medlem af Europaparlamentet, Asger Christensen (V), ved en tidligere lejlighed. Arkivfoto: Thomas Holl
Produktet skal være sin egen emballage, mener man hos den lokale virksomhed, som er blevet tildelt iFs designpris 2020 for at udfordre den traditionelle emballage-tænkning.
Annonce

agerskov: Agerskov-virksomheden Retap er blevet tildelt iFs Design Award 2020.

Helt præcist er det virksomhedens non-packaging koncept, som juryen har valgt at tildele prisen i kategorien Packaging. Retap ApS sælger bæredygtige glasflasker, karafler og vandglas i mere end 60 lande og arbejder løbende på udviklingsprojekter med rent drikkevand i fokus.

Retap ApS har introduceret non packaging-konceptet som en konsekvens af, at bæredygtig emballage ikke længere er et tilvalg, men en nødvendighed. For at reducere miljøaftrykket fra emballagen har virksomheden ladet produktet blive sin egen emballage. Og det er den altså nu blevet hædret for.

Som en del af løsningen vil der i stedet for en udvendig emballage blive lagt et lille indlæg i FSC-godkendt, brunt papir i hver flaske. Herpå skal historien bag brandet og Retaps mission om at være et bæredygtigt alternativ til engangsplastikflasker placeres.

Annonce

Vil gå forrest

- Med denne løsning tager vi et stort skridt i en bæredygtig retning. Vi ønsker med det nye koncept at gå forrest i bestræbelserne på at sætte mindst muligt negativt aftryk på miljøet. Som ansvarlig, dansk producent af bæredygtige drikkevandsløsninger er det nødvendigt, at vi også tager ansvar på emballageområdet, og derfor er vi også som virksomhed beæret over at blive tildelt denne anerkendelse af iF Design Award, siger Retaps administrerende direktør, Lars Brøndum Petersen.

Juryen bestod af 78 uafhængige eksperter fra hele verden, og der blev i alt indsendt 7.298 forslag fra hele verden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Ugens klumme: Sommerferie 2020

Annonce