Annonce
Midtsyd

Rotte lukker Eckholdt´s Bageri - kunder roser Facebook-video

Per Eckholdt i sit rette element. Lige nu gælder det dog skadedyrsbekæmpelsen i Toftlund-bageriet, som også lukker afdelingen i Gram.  Arkivfoto: Ella Warming
En rotte lukker Eckholdt´s Bageri i Toftlund, samt afdelingen i Gram. Det fortæller bager Per Eckholdt på en Facebook-video. Kunderne roser opdateringen.
Annonce

TOFTLUND/GRAM: Normalt er det billeder med lækre kager og friskbagt brød, som lander på Eckholdt´s Bageris Facebookside.

Onsdag var det til gengæld en video med en trist og træt bagermester, som bageriets følgere fik op på Facebooksiden. Bager Per Eckholdt havde nemlig natten til onsdag opdaget uønskede gæster i form af skadedyr i bageriet i Toftlund, der også leverer varer til bagerbutikken i Gram, hvilket dermed lukker begge afdelinger.


Hvis alt går vel, så skal vi helt hen til mandag, inden vi kan åbne igen. Det er lidt øv, men det er der ikke noget at gøre ved, for det her skal der være styr på.

Bager Per Eckholdt


Både Rentokil og Fødevarestyrelsen er kontaktet, og begge instanser kunne bekræfte, at der er handlet helt efter bogen, når det kommer til skadedyr og bekæmpelsen af det.

- Vi kan se, at rotten gemmer sig under den store ovn, så nu er det sat masser af fælder op. Når rotten er fanget, så skal der gå yderligere 48 timer uden aktivitet i bageriet. Først herefter kan vi komme ind, for i samarbejde med Rentokil at gøre rent og desinficere det hele, siger bagermesteren i videoen, som beskriver situation som bagerens værste mareridt.

- Hvis alt går vel, så skal vi helt hen til mandag, inden vi kan åbne igen. Det er lidt øv, men det er der ikke noget at gøre ved, for det her skal der være styr på.

Annonce

Ros fra kunderne

På Facebooktråden er der massevis af ros til Eckholdt´s Bageri i forhold til håndteringen af problemet.

- Det er flot med opdateringen, lyder det fra flere følgere, mens en anden følger skriver:

- Fantastisk at komme med en klar udmelding med det samme. Professionel håndtering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Din vin kan være sminket med kemi

Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Gram: Intro-dag på padelbanen

Midtsyd

Klumme: Bag facaden

Midtsyd

Ugens klumme: Sommerferie 2020

Annonce