Annonce
Midtsyd

RS Competition i Vojens skruer op for esporten

Esport er et vigtigt led i uddannelsen af racerkørere, mener ejeren af RS Competition i Vojens, Robert Schlünssen, der derfor har investeret i fire nye esport-simulatorer. Her ses han sammen med 19-årige Lasse Bak, der i april vandt danmarksmesterskabet i esport og som efterfølgende har skrevet kontrakt med Williams eSports. Foto: Thomas Holl
Esport er et vigtigt led i uddannelsen af racerkørere, siger ejeren af Danmarks største gokartteam, RS Competition, Robert Schlünssen, der derfor har investeret i fire nye esport-simulatorer.
Annonce

Vojens: Esport er vokset voldsomt i popularitet de seneste år.

Også i Vojens har man set mulighederne i det relativt nye fænomen. For RS Competition, der er Danmarks største gokartteam, er det overordnede mål at udvikle racerkørere, der er i stand til at vinde mesterskaber og i sidste ende blive professionelle racerkørere, og Robert Schlünssen, der ejer teamet, ser esport som en meget vigtig del af uddannelsen, hvis man vil drive det til noget indenfor motorsporten.

Ikke mindst efter at 19-årige Lasse Bak, der har sin gang på gokartanlægget på Tingvejen, i april vandt danmarksmesterskabet i esport og efterfølgende har skrevet kontrakt med Williams eSports, som er Formel 1-holdet Williams' virtuelle racerafdeling.

Annonce

Fire nye simulatorer

- Lasse Baks sejr er et godt bevis på, at esport er et vigtigt redskab, når man skal uddanne racerkørere. Ikke mindst i de perioder, hvor racer- og gokartkørerne ikke kan træne ude på banerne. Samtidig er det også en billigere måde at uddanne racerkørere på, og jeg har derfor investeret et større beløb i fire nye, avancerede simulatorer. Vi har desuden etableret en esport-afdeling i Vojens Karting Klub, som hedder VKK e-sport, hvor man kan melde sig ind og køre race uden at anskaffe sig en simulator, siger Robert Schlünssen.

Selv om Lasse Bak har underskrevet en aftale med Williams eSports, vil han fortsat også være at finde i Vojens.

- Vi er så heldige, at vi stadig kan have glæde af Lasse, idet han dels skal hjælpe med vores talentudvikling, dels fortsat skal repræsentere RS Challenge eller Williams eSports ved danske simracingløb. Ud over at kunne fortsætte med Lasse på nationalt plan er vi også glade for det samarbejde, vi har indledt med Williams omkring talentudvikling indenfor esport. Det er en meget kompetent samarbejdspartner, som giver vores toptalenter mulighed for at blive professionelle, siger Robert Schlünssen.

Annonce

Skal teste Ferrari-racerbil

Lasse Bak, der bor i Nørre Snede, har allerede brugt de nye simulatorer hos RS Challenge i Vojens og har desuden selv investeret godt 50.000 kroner i sin egen simulator.

Og han træner flittigt, ikke mindst i denne tid. Præmien for at vinde det danske mesterskab var nemlig en testkørsel af en Ferrari 488 Challenge-racerbil på Jyllands-Ringen ved Silkeborg.

- Jeg glæder mig til det, men er også lidt nervøs. Min ambition er at gøre karriere indenfor motorsporten, enten som simracer eller rigtig racerkører, siger Lasse Bak, der kørte gokart i godt tre år i sine tidligere teenageår og som har dyrket esport i et par år.

Endnu er der ikke sat en dato for testkørslen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Klumme: Bag facaden

Midtsyd

Ugens klumme: Sommerferie 2020

Annonce