Annonce
Midtsyd

Søren bliver ny leder for fritidscentret i Gram

Søren Madsen (i midten) bliver til august ny leder af Gram Fritidscenter, hvor han afløser Leif Knudsen (til højre). Her ses de to ved de nye hytter i Gram sammen med John Flemming Hansen, der er formand for fritidscentrets bestyrelse. Foto: Thomas Holl
Efter 15 år stopper Leif Knudsen som leder af Gram Fritidscenter. Han bliver afløst af 53-årige Søren Madsen, som kender området rigtig godt.
Annonce

Gram: Gram Fritidscenter skal have ny leder.

Det får centret mandag den 17. august, når 53-årige Søren Madsen fra Grindsted afløser Leif Knudsen, der har haft jobbet i 15 år.

- Leif Knudsen har ønsket at træde et skridt tilbage, og derfor har vi søgt efter en ny leder, som kan være med til at høste frugterne af de mange nye tiltag i Gram Fritidscenter gennem de seneste år, siger John Flemming Hansen, der er formand for bestyrelsen i Gram Fritidscenter.

Han henviser blandt andet til de fem nye hytter til overnatning, der blev indviet for nyligt på området ved fritidscentret. De ligger ved siden af GIF Grams padelbane og multibane, som er kommet til inden for det seneste halvandet år. I 2018 blev børnehaven, motorikcentret og biblioteket indviet.

- I dag har vi et center med mange muligheder for borgerne i Gram. Men også et center, der kan byde indenfor til gæster udefra, uanset om de vil overnatte, på kursus, på gymnastiklejr træningslejre i håndbold eller noget helt andet, siger John Flemming Hansen.

Annonce

Spillede fodbold i området

Søren Madsen ser frem til de nye udfordringer.

- Jeg var egentlig ikke jobsøgende, men syntes, at stillingen lød spændende, og jeg glæder mig til at være med til at skabe endnu mere aktivitet i centret og i de nye hytter – og til i det hele taget at blive en del af den aktive foreningskultur i Gram, hvor man ser muligheder og udvikler i fællesskab, siger Søren Madsen, som i øvrigt kender området rigtig godt.

- Jeg spillede ofte fodbold her på banerne, da jeg var barn, siger den nye centerleder.


- Jeg var egentlig ikke jobsøgende, men syntes, at stillingen lød spændende, og jeg glæder mig til at være med til at skabe endnu mere aktivitet i centret og i de nye hytter.

Søren Madsen, kommende centerleder


Han voksede op i Kastrup og gik fra 1. til 8. klasse på Gram Skole, inden han kom på Kost- og Realskolen i Grindsted. Søren Madsen bor stadig i Grindsted, er gift med Mette, der er sekretær på Grindsted Gymnasium og HF, og har tre børn.

Aktuelt kommer han fra en stilling som kommunikationschef i Billund Kommune. Her har han også haft ansvaret for en række events og for markedsføring. Søren Madsen har desuden en fortid som lokalredaktør og sportsjournalist på Vejle Amts Folkeblad.

Annonce

Kan trække på forgængerens erfaringer

Derudover har han 35 års erfaring fra idrætslivet i Grindsted som aktiv spiller, træner, bestyrelsesmedlem og aktuelt gennem fem år som formand i GGIF Fodbold.

- Men jeg må nok trække mig fra formandsposten, for der er ingen tvivl om, at jobbet som centerleder i Gram kommer til at tage tid. Og jeg vil gerne være en synlig leder, siger Søren Madsen.

Han glæder sig over, at han vil kunne trække på de erfaringer, hans forgænger, Leif Knudsen, har gjort i de sidste 15 år.

- Det er en gave, at Leif stadig er her, siger han.

- Jeg fylder 65 til næste år og syntes, det var tid til, at en anden skulle til. Men jeg vil fortsat have min gang i centret og ser frem til samarbejdet, siger den afgående leder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Ugens klumme: Sommerferie 2020

Annonce