Annonce
Midtsyd

Søren venter på de gode idéer

- Jeg kunne godt leje lokalerne ud til lageropbevaring, men det kunne jo også være sjovt, hvis der stod nogen, der havde en god idé, der kunne skabe liv på adressen, siger Søren Jensen, der har købt ejendommen Østergade 20 i Toftlund. Foto: Thomas Holl
Søren Jensen fra Rødding har købt ejendommen Østergade 20 i Toftlund og efterlyser nu idéer til, hvad lokaliteterne kan bruges til.
Annonce

Toftlund: - Hvis der er nogen, der har en god idé, så er jeg lydhør.

Søren Jensen fra Rødding har købt ejendommen Østergade 20 i Toftlund, og nu stiller han lokaliteterne til rådighed for mennesker, der måtte have en god idé til, hvad man kan bruge dem til.

Søren Jensen har købt den 625 kvadratmeter store bygning af virksomheden PACE, som blandt andet sælger og distribuerer produkter, der typisk er lavet af urter til fødevarevirksomheder, producenter af naturlægemidler og medicinalindustrien i hele verden. PACE er nu flyttet til Aarhus. Tidligere har der også ligget en Aldi-butik på adressen.

Søren Jensen betegner sig selv som en iværksættertype, der godt kan lide at få ting til at ske.

- Jeg kunne godt leje lokalerne ud til lageropbevaring, men det kunne jo også være sjovt, hvis der stod nogen, der havde en god idé, der kunne skabe liv på adressen, siger ildsjælen fra Rødding, der egentlig er uddannet tømrer og som i dag arbejder ved Odense Brandvæsen. Desuden er han konsulent og underviser i blandt andet dykning.

Annonce

Kun fantasien sætter grænser

Søren Jensen havde egentlig kig på det gamle posthus i Toftlund, men endte altså med at købe ejendommen på Østergade 20. Han forklarer, at bygningen kan bruges til mange forskellige ting. Eksempelvis har mange unge i Toftlund i forbindelse med Tønder Kommunes udviklingsplan for byen ytret ønske om et ungdomshus.

- Det kunne godt være en mulighed. Men bygningen kan også bruges som for eksempel genbrugsbutik eller et motionscenter. Eller man kan dele det op i rum, så flere kan få glæde af det. Egentlig er det kun fantasien, der sætter grænser, siger Søren Jensen.

Svend Frehr Sørensen, der er medlem af Toftlund Udviklingsråd, glæder sig over Søren Jensens initiativ.

- Det lyder bestemt interessant, og et ungdomshus i lokalerne på Østergade kunne da måske godt være en mulighed. Men vi skal først have ansat en bykoordinator, som skal være med til at implementere den masterplan, der er lagt i forbindelse med udviklingen af Toftlund som by. Der er derfor mange ting, der skal falde på plads, men intet er udelukket på forhånd, siger Svend Frehr Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Håndsrækning til nyt legeland i Arrild

Midtsyd

Klumme: Familien, der vinker

Midtsyd

- Du har gjort en forskel for eleverne

Midtsyd

Gram: Mandeklubben krolfer igen

Midtsyd

Gram: Gå-fællesskab går fire aftener om ugen

Midtsyd

Klumme: Er du mon også en af dem?

Annonce