Annonce
Midtsyd

Sandra springer ud som forfatter: - Jeg vil ikke sidde tilbage som gammel og fortryde, at jeg ikke prøvede det

Sandra Skau udgiver i oktober to børnebøger, som hun selv hat tegnet til. Foto: André Thorup
Sandra Skau, der er opvokset i Agerskov og i dag bor i Aabenraa, har i oktober debut som forfatter til to børnebøger, som hun selv har tegnet til.
Annonce

AGERSKOV: I løbet af de seneste halvandet år har 29-årige Sandra Skau, der er opvokset i Agerskov, fået flere nye kasketter på.

Ikke mindst er hun blevet mor til lille Melia, der i dag er halvandet år. Senest er hun også sprunget ud som børnebogsforfatter med bøgerne "Spanden" og "Pinden" med fællestitlen "Melias eventyr", der henvender sig til børn på fire-fem år, og som kommer i handlen den 19. oktober.

- Jeg får enkle ting til at blive til leg, hvilket også er budskabet i mine bøger. Idéerne opstår oftest i legen med min lille datter. Jeg kan bruge lang tid på at iagttage hende i hendes lege, og se, hvordan hun bruger sin fantasi, fortæller Sandra, som selv kan se tilbage på en barndom i Agerskov med massevis af leg på vejen og i naturen med sin bror og søster. I dag bruger hun stadig sin fantasi og kreativitet i sit arbejde som pædagogisk assistent i en vuggestue i Aabenraa, hvor hun også bor.

Det er Sandra Skaus lille datter, Melia, der lægger navn til børnebøgerne.  PR-foto

- Jeg har altid godt kunne lide at dekorere ting. Jeg har også selv lavet en aktivitetsvæg til min datters legehjørne og bruger tomme køkkenruller til at putte bolde i, og ris i 'sandkassen', i stedet for sand, fortæller Sandra, som håber, at hun via sine bøger kan få sat nogle sjove og kreative lege i gang, og få børn til at bruge deres fantasi.

- Min idé bag bøgerne er, at det er simple ting, som kan bruges til leg.


Min idé bag bøgerne er, at det er simple ting, som kan bruges til leg.

Sandra Skau, debuterende forfatter


Annonce

Håber på mere

Som de fleste debuterende forfattere, ved Sandra ikke, hvor skriveeventyret vil tage hende hen - men afprøves, det skulle det.

Bag om forfatteren

-29 år, opvokset i Agerskov

-mor til Melia på halvandet år

-har gået på handelsskolen i Aabenraa, blev derefter uddannet til pædagogisk assistent i Kolding, hvor hun har boet i en årrække

-bor i dag i Aabenraa, hvor hun arbejder i en vuggestue

-udgiver og sælger sine bøger via Forlaget Mellemgaard, hvor hun selv betaler for at få bøgerne udgivet

-bøgerne kan købes online på mellemgaard.dk

- Nu, hvor bøgerne er sat i produktion, er det klart at jeg bliver lidt nervøs for, om der bliver noget salg i dem, og om folk vil tage godt imod dem - hvilket jeg selvfølgelig håber på. Jeg tager det hele som en oplevelse, og for mig handler det bestemt ikke om at tjene penge. Men jeg vil ikke sidde tilbage som gammel og fortryde, at jeg ikke prøvede det.

Sandra er fuld af idéer til flere bøger.

- Hvis folk kan lide det, jeg laver, så vil fortsætte i den samme genre, og lave disse bøger til en lille serie.

Annonce
Annonce
Midtsyd

Karting bliver nyt linjefag på VGIE

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Klumme: Hvem har du rost denne uge?

Midtsyd

Foredrag aflyst

Midtsyd

Ny udstilling i Kultur- og Musikhuset

Midtsyd

Kulturugen begynder i Toftlund

Midtsyd

Så er Mortensens bænk på plads igen

Midtsyd

Vedbøl fik sin egen krolfbane

Annonce