Annonce
Midtsyd

Skiltegården-bygning i Vojens er solgt: - Vi bygger nyt

Alterna Huse med base i Rødekro vil bygge ældreboliger i Vojens. Foto: Mette Henriksen

VOJENS: Skiltegården-bygningen i Vojens har, trods sin centrale beliggenhed, stået tom i efterhånden en del år. Nu er bygningen solgt, og lige siden "til salg"- skiltet blev erstattet med et "solgt"- skilt, har Vojens-borgerne gisnet om, hvad der fremover skal være på adressen.

Og det bliver hverken en McDonalds, en bilforhandler eller en slagter, som kommer til at skyde op på adressen.

- Vi vil bygge ældreboliger, fortæller køber Henrik Gram-Nielsen, der er medindehaver af byggefirmaet Alterna Huse med base i Rødekro.

Annonce

- Det er forholdsvis nyt, at handlen er kommet i mål, så vi har faktisk ikke nået at holde et møde med kommunen for at drøfte mulighederne, siger Henrik Gram-Nielsen.

- Planen er at rive bygningen ned og bygge nyt. Vi kan forstå, at der mangler ældreboliger i Vojens, så det er det, vi gør. Hvor mange boliger det bliver til, og hvordan de kommer til at se ud, kan jeg ikke fortælle noget om på nuværende tidspunkt. Covid-19 har indtil videre hindret os i at holde møde med Haderslev Kommune om det kommende byggeri, men det regner vi med at kunne indhente snart, slutter Henrik Gram-Nielsen.


Planen er at rive bygningen ned og bygge nyt. Vi kan forstå, at der mangler ældreboliger i Vojens, så det er det, vi gør.

Henrik Gram-Nielsen, køber
Annonce
Annonce
Midtsyd

Ugens klumme: De hjemlige tests

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Klumme: Farjokes!

Annonce