Annonce
Midtsyd

Soroptimistklub har fået ny præsident

Gitte Skjold Mikkelsen (til venstre) overrakte præsidentkæde til Alice Timmerman, da Soroptimistklubben Rødding-Gram-Toftlund forleden holdt generalforsamling. Her "corona-hilser" de to på hinanden. Privatfoto
Annonce

Rødding: Soroptimisklubben Rødding-Gram-Toftlund holdt generalforsamling forleden.

Her overrakte Gitte Skjold Mikkelsen efter to år præsidentkæden til Alice Timmerman, som dermed er ny præsident i klubben.

I perioden har klubben for at samle penge blandt andet holdt foredragsarrangementer og deltaget i aktiviteter som ”Ren natur”, hvor man samlede affald ind i en del af Vejen kommune.

Klubben har også mærket konsekvenserne af corona-perioden. Man har ikke på samme måde kunnet mødes og være sociale med hinanden, som man gerne vil for at skabe sammenhold samt få ideer og skabe projekter sammen.

Efter generalforsamlingen består Soroptimistklub Rødding-Gram-Toftlund af præsident Alice Timmerman, vicepræsident Kirsten Thorup, sekretær Jette Sørensen, kasserer Gitte Skjold Mikkelsen og KPD (programme director), Tove Svendsen.

Sidstnævnte er blevet valgt som formand i SI, region 4. Hun var i 2019 med i Afrika, hvor klubben støtter et hygiejneprojekt. Her lærer pigerne at bruge menstruationskopper og hygiejnebind, og de lærer, hvad en cyklus er.

Desuden er Marianne Trans nyt medlem af Soroptimistklubben Rødding-Gram-Toftlund, som i øvrigt også deltager i arbejdet med en udstilling på Gram Slot i pinsen 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Skrydstrup: Ildsjæle klarer julepynten

Midtsyd

Klumme: Farvel til 2020

Midtsyd

Jels: Vikingerne glæder sig til sommer

Midtsyd

Klumme: Glæde

Annonce