Annonce
Midtsyd

Spot on:  Toftlund skal være kendt som "lysby"

Det var blandt andet et ønske om mere lys ved viadukten, som eleverne fra Toftlund Distriksskole pegede på i forbindelse med sidste års åbne byværksteder. Arkivfoto: Thomas Holl
Aktørerne bag fremtidens Toftlund har for alvor fået arbejdshandskerne på. Lys bliver et gennemgående visuelt tema for byudviklingen. Projektet er døbt Toftlys.
Annonce

TOFTLUND: Et ungdomshus, en fastfood-restaurant, en trampolinpark, men også noget lavpraktisk som mere lys i viadukten ved gangstien under Koldingvej mellem Østervang og Blomsterkvarteret, som mange af skolebørnene benytter sig af på vej til og fra skole.

Det er blot nogle af de ting, som står højt oppe på ønskelisten hos Toftlunds børn og unge i forbindelse med byens udviklingsplan, som ungdommen var inviteret til at synliggjorde på en workshop om byens udvikling sidste år.

Og det er netop et omfattende lysprojekt i kombination med kunst, som Toftlund Udviklingsråd nu har igangsat i samarbejde med udviklingskoordinator Liselotte Krodal som det første skridt hen imod fremtidens Toftlund.

Også i byrum er lys stemningssættende og skaber tryghed. Illustration: PizziE Holmsted
Et forslag er at montere kunst i ”indhak” af viadukten. Derved sikres de mod vandspøjt og, til en vis grad, mod ridser fra de forbipasserende. Opsættes der samtidig lydabsorberende materiale bag disse, giver det et forbedret akustisk klima i tunnelen. Illustration: PizziE Holmsted
Annonce

Appetitvækker for turister

Projektet har fået navnet "Toftlys".

- At der er et ønske om mere lys i viadukten er noget, som vi hører igen og igen. Lige nu er der kun to ”søvnige” lamper, til at lyse den op, så det siger sig selv, at det skal der gøre noget ved, siger Svend Frehr Sørensen fra udviklingsrådet, som har haft punktet op at vende på det seneste møde med paragraf 17 stk. 4 udvalget, hvorfra det nu sendes videre til behandling i kommunalbestyrelsen.

Faktisk kommer lyseffekter til at være kendetegnende for store dele af udviklingsplanen, i første omgang ved viadukten, men også ved indfaldsvejen til Toftlund, blandt andet som en slags appetitvækker for turister i området.

- Både Skærbæk, Løgumkloster og Høyer har stærke kulturprofiler: Skærbæk er kendt for kunst og samarbejdet med Statens kunstfond, Løgumkloster har sin stærke kirkekulturelle profil, Høyer bliver mere og mere kendt som Tønder Kommunes centrum for kunsthåndværk, tilføjer udviklingskoordinator Liselotte Krodal.

- Toftlund skal selvfølgelig også have en stærk kulturprofil, som er helt sin egen. Og ingen andre byer i Tønder Kommune har valgt at arbejde med lys, som et gennemgående visuelt tema for byen, tilføjer hun.

Annonce

Lys skaber glæde

- Det skal gerne blive sådan, at folk fra andre byer i kommunen ender med at sige: ”Skal vi ikke lige tage til Toftlund og se på lysene?” Lys er utrolig stemningssættende. Det kan præge hele oplevelsen af et rum. Også byrum. Lys skaber tryghed. Det skaber glæde.

Viadukten bliver første værk i ”Toftlys”.

- Her handler det om tryg skolevej. Og om at skabe glæde. Vi tror, at man bliver i godt humør af at cykle igennem en lysende regnbue en mørk vintermorgen. Herefter kommer turen til byportene. I løbet af nogle år skulle Toftlund gerne være kendt som en "lysby".


Her handler det om tryg skolevej. Og om at skabe glæde. Vi tror, at man bliver i godt humør af at cykle igennem en lysende regnbue en mørk vintermorgen. Herefter kommer turen til byportene. Løbet af nogle år skulle Toftlund gerne være kendt som en lysby.

Liselotte Krodal, udviklingskoordinator


- Lys er jo et helt fantastisk virkemiddel, fordi man uden videre kan skifte det ud med noget andet, eller helt fjerne det. Og så er LED belysning lig med energibesparelse, slutter Svend Frehr Sørensen.

Første etape i Toftlys, lysprojektet ved viadukten, er budgetteret med 250.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Midtsyd

Nye medlemmer i Rotary Toftlund

Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Teater i Toftlund: "Det ensomme hjerte"

Midtsyd

Agerskov Brændevinslaug aflyser til messe

Midtsyd

Ny højskole på vej til Gram

Midtsyd

Refleksløbet kommer til Gram

Midtsyd

Klumme: Grøn omstilling

Midtsyd

Historien om Tiset udkommer i bogform

Midtsyd

Bevtoft Hallen udsætter jubilæumsfest

Midtsyd

Klumme: Spot ikke barnet

Annonce