Annonce
Midtsyd

Store dele af kulturuge aflyses på grund af corona

Tønder Kommune kommer ikke til at stå for et kulturugeåbnings-arrangement i år. Billedet her er fra åbningsarrangementet i 2018.   Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Tønder Kommune valgte torsdag at aflyse alle offentlige arrangementer og aktiviteter, som kommunen har ansvaret for. Størstedelen af de øvrige ikke-kommunale arrangementer aflyses ligeledes.
Annonce

Tønder: Tønder Kommune er nu over corona-bekymringsgrænsen med ti smittetilfælde den seneste uge, og torsdag reagerede kommunen på det stigende smittetal.

Det er besluttet, at man indtil videre lukker ned for alle offentlige, fælles arrangementer og aktiviteter, som kommunen er arrangør af.

- Det er selvfølgelig træls i forhold til Tønder Kulturuge, at vi er nødt til det, men det sker i lyset af den udvikling, der er, fortæller borgmester Henrik Frandsen.

- Det er de arrangementer, vi har ansvaret for, vi aflyser, fortæller borgmesteren.

Blandt andet åbningsarrangementet og afslutningen aflyses.

- Så henstiller vi til,  der hvor vi ikke har ansvaret, at folk er påpasselige, siger han.


Det er selvfølgelig træls i forhold til Tønder Kulturuge, at vi er nødt til det, men det sker i lyset af den udvikling, der er.

Henrik Frandsen, borgmester, Tønder Kommune


Også kommunens uddeling af årets foreningspris, der skulle være foregået fredag eftermiddag på rådhuset, aflyses.

Annonce

En del øvrige aflyses

Anne Mette Pedersen, der er formand for Kulturelt Forum, der står for Tønder Kulturuge, fortæller, at en stor del af de øvrige arrangementer også aflyses. Hvor mange, har hun ikke umiddelbart et overblik over, da det er arrangørerne af de enkelte arrangementer, der skal aflyse.

-Vi kan ikke aflyse for arrangørerne derude. Det er dem, der står for det. Men vi ved, at der er mange arrangementer, der er aflyst, lyder det fra Anne Mette Pedersen.

Hun er rigtig ked af, at kulturugen nu må aflyses.

- Det er super ærgerligt. Vi lever ikke kun af sundhed og mad. Vi lever også af oplevelser og indlevelse, samvær og fællesskab. Det er det, vi skærer fra nu. Og det er jo helt forståeligt, for vi skal jo holde afstand.

Annonce

Kulturugen vender tilbage

Anne Mette Pedersen fortryder ikke, at man overhovedet planlagde en kulturuge i skyggen af corona.

- Jeg fortryder bestemt ikke. Det var helt tilbage i maj, arrangørerne skulle melde ind. Vi havde jo alle sammen håbet, at nu var det nok snart ovre. Vi har hele tiden tænkt, at det gik jo godt. Men det gør det så bare ikke.

Hun lover dog, at kulturugen vender tilbage næste år.

- Vi laver selvfølgelig en kulturuge næste år. Det skulle da meget gerne være anderledes næste år. Det er næsten ikke til at tænke andet.

Annonce

Meget fortsætter

Alle bygninger og funktioner i Tønder Kommune er fortsat åbne med normale åbnings- og træffetider. Det drejer sig blandt andet om Borgerservice, jobcenteret, skoler, dagsinstitutioner, plejecentre, biblioteker og svømmehaller.  Der er heller ingen ændringer for borgere, der har fysiske møder med ansatte ved kommunen, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Midtsyd

Nye medlemmer i Rotary Toftlund

Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Teater i Toftlund: "Det ensomme hjerte"

Midtsyd

Agerskov Brændevinslaug aflyser til messe

Midtsyd

Ny højskole på vej til Gram

Midtsyd

Refleksløbet kommer til Gram

Midtsyd

Klumme: Grøn omstilling

Midtsyd

Historien om Tiset udkommer i bogform

Midtsyd

Bevtoft Hallen udsætter jubilæumsfest

Midtsyd

Klumme: Spot ikke barnet

Annonce