Annonce
Midtsyd

STUK-studenter om studenterkørsel: - Det havde ikke været det samme

Simon og Manja fra STUK glæder sig til at corona trods alt ikke har aflyst studenterkørslen. Foto: Mette Henriksen
Gallafesten på STUK i Toftlund er aflyst, til gengæld gav regeringen onsdag grønt lys for at årets studenter skal have lov til at gennemføre den traditionelle studenterkørsel.
Annonce

TOFTLUND: Nogle ting sker kun en gang i livet. En af dem er studenterkørsel som en festlig afslutning på gymnasietiden.

- Vi har fulgt debatten tæt og er superglade for regeringens udmelding. At blive student uden studenterkørsel, det er bare ikke det samme. Så kan det næsten være lige meget. Og heldigvis må vi da også gerne drikke, siger Simon Hansen og Manja Brink, som begge går i 2c på STUK i Toftlund.

- Her på STUK er vi kun 23 afgangselever, så vi har slet ikke samme problematik, som på de store gymnasier.

Både 19-årige Manja og 22-årige Simon har fulgt Facebook-gruppen ”Vi ønsker vores studenterkørsel under ansvarlige forhold" tæt. Gruppen har igennem de seneste måneder både taget kontakt til medierne, politikere og opfordret til virtuelle demonstrationer.

- Jeg har selv været aktiv i forhold til at jeg har sendt en video ind til DR, hvor man kunne stille et spørgsmål til et politikerpanel om, hvordan det står til med studenterkørslen. Spørgsmålet kom med, og det var fedt at se, at politikerne på den måde tager én alvorlig, siger Simon.

- Vi har fulgt debatten tæt og er superglade for regeringens udmelding. At blive student uden studenterkørsel, det er bare ikke det samme. Så kan det næsten være lige meget. Simon og Manja, STUK
Annonce

Ingen galla som søstrene

Gallafesten på STUK er en anden sag. Den er og bliver aflyst for årets studenter, og det er især Manja ked af.

- Jeg har to storesøstre, som er studenter her fra STUK. Så to gange har jeg stået ved den røde løber ved skolen, og glædet mig til, at det skulle blive min tur. At springe i gallakjolen og blive kørt i en eller anden fed bil, er virkelig noget, som jeg har set frem til, så det er rigtigt øv, at det bliver aflyst lige præcist i det år, hvor jeg bliver student, siger Manja.

Selvom de to kommende studenter stadig har både eksamen og massevis af gode oplevelser under studenterugen til gode, har Simon og Manja allerede en detaljeret plan for, hvad der skal ske efter sommerferien.

- Jeg vil gerne tjene penge det første år og har allerede fået job på Danfoss. Min drøm er at læse til dyrlæge i København, så jeg håber at komme ind på veterinærmedicinstudiet til næste år, siger Simon, mens Manja allerede er klar til drømmeuddannelsen efter sommer.

- Jeg skal bare igang med at uddanne mig hurtigt, så jeg håber at blive optaget på sygeplejerskeuddannelsen i Vejle efter sommer.

Fakta

Regeringen og Folketingets partier har valgt at give mulighed for studenterkørsel og andre uddannelsesafslutninger, men under forudsætning af, at det foregår klassevist. Af hensyn til smittetrykket skal der tages forholdsregler i forbindelse med fejring af afslutninger på uddannelser. Der er dog lagt op til, at den nærmeste familie også kan deltage. Både uddannelsesstederne og de kommende studenter venter nu på de nøje retningslinjer, som forventes udmeldt snart.
Den flotte og festlige gallafest er til gengæld aflyst i år. Arkivfoto Mette Henriksen
Annonce
Annonce
Elbobladet

Din vin kan være sminket med kemi

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Gram og omegn samler ind til godt formål

Midtsyd

Gram: Intro-dag på padelbanen

Midtsyd

Klumme: Bag facaden

Annonce