Annonce
Midtsyd

Sundhedscenter vil være forening

Gerda Feddern kommer ikke til at ligge på den lade side, når hun afgiver fitnessdelen. Som bevægelseskonsulet for seniorer i Gram er der nok at se til. Arkivfoto: Mette Henriksen
Gram Sundhedscenter ønsker at omdanne fitnessafdelingen til en forening. En ny bestyrelse arbejder nu på overgangen fra privat til forening.
Annonce

Gram: - Min fødselsattest er ved at gulne lidt, og selv om jeg efter 31 år på pinden stadig føler mig ”ung” og frisk, så vil jeg også gerne nå andre spændende iværksætteropgaver, og bruge mere tid sammen med vores store familie. Vores medlemmer har givet udtryk for, at de gerne ser, at centeret kører videre med de professionelle tilbud, som vi har opbygget gennem årene. Derfor arbejder vi nu på at kunne få en forening op at stå, som kan køre fitness-afdelingen nogenlunde uændret, siger Gerda Feddern, der har drevet Gram Sundhedscenter i godt og vel 31 år sammen med sin bedre halvdel.

- Foreningens bestyrelse har endnu ikke konstitueret sig, ligesom foreningens navn ikke er fastlagt. For det enkelte medlem vil overgangen ikke mærkes synderligt, og sundhedsdelen med fysioterapi, massage, dagskursus og "Aktiv Sundhed" fortsætter da også indtil videre i Sundhedscenterets eget regi, tilføjer Gerda Feddern, som i overgangsperioden har god støtte af Haderslev Kommunes foreningskonsulent samt DGI.

Annonce

Fortsætter gerne som frivillig

Gerda Feddern kommer ikke til at ligge på den lade side, når hun afgiver fitnessdelen. Allerede sidste år blev hun af Bevæg dig for Livet i Haderslev Kommune udpeget som bevægelseskonsulet for seniorer i Gram.

Hun kommer heller ikke helt til at slippe maskinerne.

- Jeg har stadig nogle få undervisningstimer i fitness-afdelingen, som jeg gerne bidrager frivilligt med, så længe de vil have mig, slutter Gerda Feddern.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Klumme: Bag facaden

Midtsyd

Ugens klumme: Sommerferie 2020

Annonce