Annonce
Midtsyd

Tønder Revision udvider med afdeling i Vojens

De nuværende partnere i Tønder Revision: Jan Callesen, Manuela Tijink-Veldhuis Matthiesen og Niels C. Høyer. 1. september udvider firmaet med et kontor i Vojens. Foto: Mads Kalb
Tønder Revision overtager ND Revision i Vojens, der dermed bliver firmaets fjerde afdeling.
Annonce

Vojens: Tønder Revision har købt ND Revision i Vojens og får dermed kontorer i fire sønderjyske byer.

Registreret revisor Carsten Feidenhansl, der har drevet ND Revision, og hans kollega Lene Reeckmann fortsætter på kontoret i Vojens, og førstnævnte bliver fremover desuden en del af lederteamet i Tønder Revision.

- Dygtige og erfarne revisorer hænger ikke på træerne, så når man støder på dem, er det med at slå til. Og det har vi gjort med Carsten Feidenhansl og hans kollega Lene Reeckmann i ND Revision. Vi overtager en interessant kundegruppe og tilfører virksomheden flere kompentencer og en stærk ledelsesprofil, siger partner og registreret revisor i Tønder Revision, Niels C. Høyer.

Tønder Revision åbner officielt i Vojens 1. september. Her vil Carsten Feidenhansl, der har drevet ND Revision, stå i spidsen for kontoret.

Annonce

- Et godt match

- At blive en del af Tønder Revision føles rigtigt. Både i forhold til kundegruppen og vores personlige kompetencer er det et godt match, og jeg glæder mig til at have et større team at sparre med, siger Carsten Feidenhansl.

Tønder Revision har i forvejen afdelinger i Tønder, Toftlund og Løgumkloster. Det er en del af en strategi, som Niels C. Høyer lagde, da han i 2005 overtog Revisionsfirmaet B.N. Brodersen og omdøbte det til Tønder Revision.

- Mit helt store fokus har fra dag ét været at fremtidssikre Tønder Revision og dermed sørge for, at vi hele tiden har kvalificerede medarbejdere med de rette kompetencer. Det ligger udvidelsen i Vojens helt i tråd med, siger han.

I Vojens overtager Tønder Revision lokalerne på Østergade, hvor både Carsten Feidenhansl og Lene Reeckmann også fremover vil være at finde. Med tiden vil flere kolleger blive tilføjet teamet i Vojens.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Ugens klumme: Sommerferie 2020

Annonce