Annonce
Midtsyd

Thorbjørn er tilbage i Brillecentret i Vojens - og han har taget sin hustru med

Endnu en omgang corona-retningslinjer har spændt ben for Else og Thorbjørn Jensens planer om en åbningsreception. - Men det når vi nok, siger parret. Foto: Mette Henriksen
Optiker Thorbjørn Jensen har overtaget sin tidligere arbejdsplads, Brillecentret i Vojens.

Vojens: Efter flere gode år i Brillecentret i Vojens, valgte Thorbjørn Jensen i 2019 at prøve lykken hos en øjenlæge i Tønder.

Nu er den 50-årige optiker ikke kun tilbage i forretningen i Rådhuscentret, men har også fået fod under egen disk.

- Jeg har længe haft et ønske om at blive selvstændig, og da den tidligere indehaver af Brillecentret, Per Andersen, tilbød mig at overtage, slog vi til, fortæller han.

Annonce

Vi, det er, ud over optikeren selv, også hans bedre halvdel Else, som vil være at finde i butikken om lørdagen- samt efter behov, så hun stadig kan passe sit arbejde som sagsbehandler i Familieretshusets Aabenraa-afdeling.

- Jeg er jo ikke optiker, så jeg hjælper til med det praktiske og de administrative opgaver. Kundekontakten her forretningen er en rigtig dejlig kontrast til mine opgaver i Familieretshuset, som godt kan være tunge, siger hun.

Else og Thorbjørn Jensen har allerede fundet sig godt tilrette med at de nu både kører parløb hjemme i Rødekro og i butikken i Vojens. Foto: Mette Henriksen

Udover ønsket om at blive selvstændig, er det også netop kundekontakten og den daglige gang i butikken, som Thorbjørn Jensen har savnet.

- Jeg har jo fået noget ekstra viden og ekspertise ved at assistere hos en øjenlæge, så det er noget som kunderne får glæde af ud over mine mange år som optiker. Men jeg har savnet den alsidighed der er i at have butikskunder og det brede opgavespektre. Her følger jeg kunden hele vejen, uddyber han.

Jeg har savnet den alsidighed der er i at have butikskunder og det brede opgavespektre. Her følger jeg kunden hele vejen.

Thorbjørn Jensen, ny indehaver af Brillecentret

Familieprojekt

Else og Thorbjørn Jensen glæder sig at være fælles om butikken.

- Min mand og jeg har kendt hinanden siden gymnasietiden, så jeg har fulgt ham hele vejen gennem optiker-uddannelsen og senere gennem hans arbejdsliv, så det er noget jeg glæder mig til. Rigtig meget fagrelevant virker faktisk allerede bekendt, fordi vi altid har haft en god dialog omkring arbejdet derhjemme.

Brillecentrets nye indehavere får desuden forstærkning fra endnu en kending i butikken, Jeanette Eriksen, som bliver i forretningen indtil videre. Det er nemlig ikke helt nemt at finde unge optikere i dag.

- Der er ikke længere et oplagt uddannelsesvalg blandt de unge, efter at uddannelsen er blevet lavet om. Og det er jo rigtig ærgerligt, for optiker-faget er faktisk rigtigt spændende og alsidigt, siger Thorbjørn Jensen, som måske er så heldig at finde sin egen efterfølger i egne rækker en dag. Parrets datter, Sofie på 17, er nemlig også klar til at hjælpe til i butikken.

- Lige nu går Sofie i 2.g, men hvem ved  - måske får hun lyst til selv at tage uddannelsen en dag, når hun  får mulighed for st snuse til faget som et fritidsjob. Men det er selvfølgelig noget, som hun helt selv bestemmer, når tiden er inde til det, slutter Else Jensen.

Annonce
Midtsyd

Udslip i Agerskov: Mellem 20 og 30 kubikmeter gylle er endt i å

Annonce
Midtsyd

Sangarrangement i Vojens Sognegård

Annonce
Midtsyd

Lokal præst om 'corona-barriere': - Vi skal vænne os til at vi igen kan samles

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Klumme: Beliggenhed, beliggenhed - beliggenhed

Midtsyd

Regionens teststeder tilbyder nu PCR- og hurtigtest for alle fra to år og op

Midtsyd

Nu kan du indstille kandidater til Frivillighedsprisen 2022

Midtsyd

Skole plyndret for over 100.000 kroner: Gerningsmænd rippede depotrum for værktøj og maskiner

Midtsyd

Ny forening vil fremme sundheden i Gram -  de ældre står øverst på listen

Midtsyd

Et julekort og en nytårshilsen

Midtsyd

SLF-formand: - Vi står der, hvor vi gerne vil være

Midtsyd

Spændende foredrag: Anja kommer til Gram og fortæller om 'Livet på vejen'

Midtsyd

Nærpolitistation i Toftlund åbner til april:  Flemming er én af fem nye 'sheriffer'

Midtsyd

Nostalgien længe leve: Puch-elskere kommer langvejs fra, for at mødes hos Mogens i Bevtoft

Midtsyd

Klumme: Hvad er et menneske?

Annonce