Annonce
Midtsyd

Tid til fordybelse: Sønderjysk årbog er på gaden med fisk, sang og krig

De to øvrige er fra Venstre Mads Mikkel Tørsleff, årbogsredaktionen, forfatterne Lisbeth AAGAARD Lykke, og Henning Nielsen, formanden for Historisk samfund for Sønderjylland Hans Schultz Hansen og yderst til højre Jens Andresen Løgumkloster. Præsentation af Sønderjyske Årbøger
Sønderjyske Årbøger udkom for første gang i 1889. Tirsdag blev årgang 2021 præsenteret, og endnu en gang kommer artiklerne i årbogen vidt omkring i landsdelens historie.

Sønderjylland: Tirsdag kunne Historisk Samfund for Sønderjylland præsentere Sønderjyske Årbøger, der traditionen tro samler en række artikler, hvor man kommer "et spadestik dybere i det særligt sønderjyske", som det hedder i en pressemeddelelse i forbindelse med udgivelsen.

Museumsinspektør og medredaktør Mads Mikkel Tørsleff præsenterede og introducerede årbogen på Oldemorstoft i Bov, hvor han har sin daglige gang, og han kunne blandt andet fortælle, at ikke færre end 18 forfattere har bidraget til indholdet.

- Og læserne føres ind i resultaterne af et fantastisk researcharbejde og omfattende undersøgelser af såvel utrykte som trykte kilder, litteraturhenvisninger og noter, fortælles det videre i pressemeddelelsen.

Annonce

Artiklerne kommer vidt omkring med et indhold skrevet af en blanding af professionelle forskere, amatørforskere og en erindringsskriver – i et sprog, så Sønderjyske Årbøger for de fleste opleves som et folkeligt tidsskrift, som taler til den almindeligt historisk interesserede læser.

Skabt af menneskehænder

Arkæolog Henning Nielsen lægger i årets udgave af årbogen ud med at skrive om fiskeri, dæmninger og sluser i Hejlsminde, Bankel og Slivsø i 1600-tallet og afslører som den første i 200 år, hvordan indsøerne er skabt, ikke af naturens kræfter - men af menneskehænder. Især til glæde for kongen.

Arkivar ved Museerne i Fredericia Lisbeth Aagaard Lykke ser på, hvordan en lokal sønderjysk forening blev dannet og konkret arbejdede for at støtte danskheden i Sønderjylland, efter af landsdelen i 1864 var underlagt preussisk herredømme.

Også et opslagsværk

Sønderjyske Årbøger 2021 på i alt 320 sider rummer også anmeldelser af 12 bøger, som er udgivet med og om sønderjysk historie det seneste år. I et større afsnit præsenteres desuden en oversigt over de sønderjyske arkiver, museer og forskningsinstitutioner. Udførligt får læserne et indblik i, hvem der har taget hvilke initiativer i arbejdet med at formidle den sønderjyske historie.

Udgiveren af værket, Historisk Samfund for Sønderjylland, benytter også lejligheden til at fortælle om foreningens virke – i 99-året for foreningens oprettelse.

Alle knap 2000 medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland får årbogen gratis tilsendt, mens andre kan bestille bogen hos boghandlerne til 270 kroner.

Akademisk medarbejder Steffen Lind Christensen har undersøgt, hvordan dansksindede soldater i første verdenskrig opfattede deres tyske krigspligt og forligede sig med deres eget nationale tilhørsforhold, mens museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen afdækker sangens betydning i 1919 og 1920.

I artiklen "Nordslesvig Klædt i Rødt og Hvidt" ser ph.d.-stipendiat Katrine Crone nærmere på de danske nordslesvigeres brug af Dannebrog i forbindelse med afstemningen i første zone og ved genforeningsfesten 11. juli, sognepræst Steen Haarløv har undersøgt, hvilken betydning den første danske biskop fik, efter at han blev indsat i Haderslev stift i 1923, og endelig har Jens Andresen, tidligere formand for Grænseforeningen blandt meget andet, skrevet en erindringsartikel, hvor han fortæller om sit liv som grænselandsmenneske med opvækst i Sydslesvig som dansksindet og siden gennem næsten 50 år bosat ved Løgumkloster.

Artiklerne kommer vidt omkring med et indhold skrevet af en blanding af professionelle forskere, amatørforskere og en erindringsskriver.

Fra artiklen



Annonce
Annonce
Midtsyd

Sangarrangement i Vojens Sognegård

Annonce
Annonce
Midtsyd

Lokal præst om 'corona-barriere': - Vi skal vænne os til at vi igen kan samles

Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

DSB lancerer nyt cafékoncept - men Vojens er endnu ikke på listen over 'stationsstuer'

Midtsyd

Nu kan du indstille kandidater til Frivillighedsprisen 2022

Midtsyd

Regionens teststeder tilbyder nu PCR- og hurtigtest for alle fra to år og op

Midtsyd

Sammen mod ensomhed: For Anette, Jonna og Steen er mandag verdens bedste dag

Midtsyd

Ny forening vil fremme sundheden i Gram -  de ældre står øverst på listen

Midtsyd

Vojens-borgerne er utrygge - Natteravne kan være løsningen

Midtsyd

Et julekort og en nytårshilsen

Midtsyd

SLF-formand: - Vi står der, hvor vi gerne vil være

Midtsyd

Genåbning: Toftlund Biograf opfordrer til at købe billetter online

Midtsyd

Klumme: Når to minutter slet ikke er nok

Midtsyd

Spændende foredrag: Anja kommer til Gram og fortæller om 'Livet på vejen'

Midtsyd

Prisvindende iværksætter bliver ny forstander på Gram Højskole

Billund Ugeavis

ABC Lavpris vil dække kundernes behov for alle dagligvarer - den formel har fungeret i 40 år

Midtsyd

Thorbjørn er tilbage i Brillecentret i Vojens - og han har taget sin hustru med

Midtsyd

Indbrud i kirke: Værktøj for 30.000 kroner stjålet

Midtsyd

Marie åbner butik i Gram: - Jeg elsker det, jeg laver

Midtsyd

En aktiv bankmand i Vojens takker af

Midtsyd

Maren Lotte fra Fole er avisens nye klummeskribent: - Det er vigtigt at stoppe op og nyde livet

Midtsyd

Initiativ: Ryd op efter Nytårsaften på din gåtur

Midtsyd

Hjemme hos Anne er der jul året rundt

Midtsyd

Vojens er forbillede: - Hvis alle giver en time af deres tid, så når vi rigtigt langt

Annonce