Annonce
Midtsyd

Tine blev mobbet gennem hele skoletiden: - Man holder aldrig op med at føle sig forkert

Gennem hele sit voksenliv har Tine Meyer lagt låg på, at hun blev mobbet som barn - og hvad det har gjort ved hende. - Ingen gad at høre om det, så jeg stoppede med at snakke om det, siger hun i dag. Foto: Mette Henriksen
Tine Meyer Kørschen fra Tirlsund er i mange år lykkes med at fortrænge følgerne af årelang mobning i skolen. I en alder af 40 år vil hun ikke længere lægge låg på sine følelser. Nu drømmer hun om at blive talerør for andre mobbeofre.

TIRSLUND: Frikvartererne var det værste, mens et besøg hos skoletandlægen blev til et frirum.

Tine Meyer Kørschen fra Tirslund er i mange år lykkes med at fortrænge følgerne af årelang mobning i skolen. Nu, i en alder af 40 år, vil hun ikke længere lægge låg på sine følelser. Tværtimod har hun behov for at stå frem:

- For der går stadig børn rundt derude, som jeg selv gjorde dengang, siger hun.

Annonce

- Jeg kan bedst beskrive det som en smertefuld ensomhed. Billedet af en lille pige, der står i skolegården, alene, mens de andre legede og havde det sjovt. At være usynlig. Jeg prøvede på at tilpasse mig, og legede med børn, der var yngre end mig. Jeg undgik også ting som sneboldkampe og boldspil i frikvartererne, for jeg vidste jo, at jeg så ville være i drengenes skudlinje, mindes Tine den fysiske mobning.

- Jeg husker også følelsen af svigt fra de voksne, både lærerne og min egen mor, for det var så tydeligt, at jeg var udenfor og blev drillet. I femte klasse stoppede jeg med at lave lektier. Det var et råb om hjælp, men intet skete. Og jeg tænkte bare: Hallo, voksne - hvor er I henne?


I femte klasse stoppede jeg med at lave lektier. Det var et råb om hjælp, men intet skete. Og jeg tænkte bare: Hallo, voksne - hvor er I henne?

Tine Meyer Kørschen


Det var først i 8. klasse, hvor klasserne blev blandet, at Tine fik smagt på det, som udgør det gode skoleliv: Venskaber og fællesskabet.

- Det var dejligt endelig at få nogle kammerater, men samtidig gik det også op for mig, hvad jeg alt var gået glip af gennem skoletiden. Og det gjorde ondt.

Selvmordstanker

Hendes redning blev to år på efterskolen. I hvert fald på overfladen.

- Jeg begyndte at have selvmordstanker, da jeg gik i 7. klasse. Hvis jeg ikke var kommet på efterskole, ved jeg ikke, hvad jeg ville have gjort, for jeg havde det virkelig skidt efter alle de år med ensomhed i skolen.

- Når jeg som voksen ville snakke med nogen om det, så affærdigede folk det med, at det jo var længe siden, og at nu måtte jeg også komme videre. Så jeg stoppede med at snakke om det. En psykolog konstaterede, at mit reaktionsmønster var som hos børn, der havde været udsat for incest, eller som kom fra et hjem med alkohol. Ingen af delene var dog tilfældet, og det gjorde mig nysgerrig.

I et forsøg på at blive klogere, har Tine brugt mange timer på nettet, for at finde bøger og artikler til selvhjælp om mobning. Facit var, at udbuddet var sparsomt.

- Til gengæld stod det på sort på hvidt, at man til trods for undersøgelser, rapporter, metoder og tiltag stadig ikke er kommet mobningen til livs, siger den 40-årige mor to.

- Man holder aldrig op med at være offer og føle sig forkert. Det fortsætter bare med at gennemsyre éns liv. Helt ubevidst scanner jeg stadig rummet for "mobbere", når jeg skal til et møde med nye mennesker. Bare for at være forberedt, siger Tine, for mobning lever stadig i bedste velgående - både i folkeskolen og på arbejdspladser.


Helt ubevidst scanner jeg stadig rummet for "mobbere", når jeg skal til et møde med nye mennesker. Bare for at være forberedt.

Tine Meyer Kørschen


- Jeg har oplevet det på flere arbejdspladser. Ikke kun på egen krop, men også hos kolleger, der måtte sygemeldes på grund mobbende kolleger, siger hun og tilføjer:

- At være vidne til det her som voksen har gjort, at jeg tør stå frem. Det er vigtigt at italesætte problemet, for at komme det til livs.

Annonce

Vil gøre en forskel

Helt bevidst har Tine selv sendt sine egne to børn på 12 og 14 år på en friskole, mens hendes bonusbørn går i folkeskolen.

- Jeg tror ikke på folkeskolens antimobbepolitik. Folkeskolen har opstillet fine metoder om, hvad de gør, for at forhindre mobning, mens friskolerne reelt gør noget ved det, siger Tine, der 25 år efter, at hun stod alene i skolegården, har en mission:

- Mit håb er at få lov til at komme ud på blandt andet skoler, for at tale om problematikken. Jeg ved jo, at nogle af de børn, der sidder og lytter til mig, lever med de samme problemer, som jeg har gjort - tænk hvis jeg kunne gøre en forskel for bare ét af dem. Det starter med børnene og grundholdningen om mobning i hjemmene. Ingen, og især ikke børn, skal udsættes for mobning, siger Tine.

Tine har i dag et godt liv med mand, to børn og to bonusbøn. Alligevel føler hun sig usikker og "forkert", især når hun træder ind i et rum med nye mennesker. Mobningen fra skoletiden sidder stadig dybt. Foto: Mette Henriksen
Tine og hendes familie trives i de landlige omgivelser på ejendommen mellem Tirslund og Bevtoft. Her er plads til børn, dyr - og til at være sig selv. Foto: Mette Henriksen

- Hver dag øver jeg mig i at minde mig selv om, at jeg er god nok. Min mand og mine to dejlige børn og bonusbørn har stor andel i, at mit selvværd har det meget bedre i dag. Men inderst inde ved jeg jo godt, at jeg aldrig helt kommer til at slippe følelsen af at være forkert, slutter hun.

Fakta

I skoleåret 2018/2019 havde 14,2 procent af eleverne i folkeskolen et fravær på mere end 10 procent – svarende til over 75.000 børn. Corona-krisen har ikke gjort det bedre.

Det fastslår rapporten "Skolens tomme stole", som Børns Vilkår og Egmont Fonden har udgivet i i forbindelse med et partnerskab, der har til formål at nedbringe bekymrende skolefravær.

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.521 elever i 5. og 8. klasse, ny forskning fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, og 11 kvalitative interviews med børn, der har erfaring med højt og længerevarende skolefravær.

En anden rapport, der indgår i Børns Vilkår og TrygFondens rapport ”Status 2020: Svigt af Børn i Danmark”, viser, at der for første gang i flere år ses en stigning i antallet af børn, der oplever at blive mobbet. Tallene viser en stigning på 16 procent over to år – fra 8,0 til 9,3 procent. Dermed har knap hvert tiende barn i 4.-9. klasse følt sig mobbet i skoleåret 2018/2019.

Siden 2017 har det været lovpligtigt for skoler at have antimobbestrategier.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Ugens klumme: De hjemlige tests

Midtsyd

Klumme: Farjokes!

Annonce