Annonce
Midtsyd

Trods coronakrise: Friskole er klar til det nye skoleår

- I det kommende skoleår lancerer vi et nyt tilbud klar til vores ordblinde elever, siger Joan Emiliussen, der har været skoleleder på Branderup Friskole siden 2017. Arkivfoto: Thomas Holl
Branderup Friskole lancerer særligt tilbud til ordblinde elever i det kommende skoleår, hvor man desuden får en 9. klasse.
Annonce

Branderup: De seneste måneders coronakrise har ikke forhindret skolefolkene på Branderup Friskole i at arbejde målrettet med at planlægge det kommende skoleår, hvor knapt 110 elever vil være klar til nye udfordringer.

- Vi har blandt andet arbejdet på at gøre skolen klar til at slå dørene op for 9. klasse. Dermed vil man fremover kunne afslutte hele grundskolen på Branderup Friskole, og man vil kunne aflægge folkeskolens afgangsprøve på skolen. Vi har arbejdet med konceptet ”Overbygningen 7.-9. klasse”, så det vil være attraktivt og udbytterigt at være de ældste elever på skolen. Det har været vigtigt for os, at det er noget særligt at tilhøre den ældste elevgruppe, siger friskoleleder Joan Emiliussen.

Hun og hendes personale får desuden til august selskab af to nye lærere. Dermed bliver Branderup Friskole arbejdsplads for 17 medarbejdere, heraf blandt andet ni lærere.

Annonce

Nyt tilbud til ordblinde

Til det kommende skoleår lancerer Branderup Friskole også et nyt tilbud til sine ordblinde elever.

- Ingen ved med sikkerhed, hvor mange ordblinde der findes i Danmark. Et estimat er, at cirka syv procent – svarende til omtrent 400.000 mennesker - er ordblinde. Her på skolen har vi også elever med ordblindhed, og vi ønsker, at de skal have så gode vilkår som muligt – både mens de går på skolen og i fremtiden. Derfor har vi fra august ansat en lærer, der er ekspert på området. Det skal bidrage til, at vi kan klæde denne gruppe af børn på til at kunne klare sig på lige vilkår med deres øvrige klassekammerater, siger Joan Emiliussen.

Hun tilføjer, at man hele tiden arbejder på at forbedre og udbygge skolens tilbud.

- De dygtige skal have mulighed for at udvikle sig, og elever med særlige behov eller udfordringer skal have den hjælp, de har brug for. Alle skal opleve, at de trives, og at de føler sig som en del af det fællesskab, der er et af de bærende elementer for skolen, siger friskolelederen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Ugens klumme: Sommerferie 2020

Annonce