Annonce
Midtsyd

Udviklingskoordinatoren er kommet helt tæt på

Liselotte Krodal er mere end klar til at tage fat i byens udvikling fra bykontoret på Søndergade 13 i Toftlund. Foto: Mette Henriksen
Toftlunds nye udviklingskoordinator, Liselotte Krodal, er trukket i arbejdstøjet. Lokalt træffes hun fra på mandag på sit bykontor på Søndergade 13.
Annonce

TOFTLUND: Noget af det første, som Toftlunds nye byudvikler, Liselotte Krodal, skulle have på plads, da hun tiltrådte stillingen den 1. august, var at finde et bykontor.

-Det skal være sådan, at borgerne her i Toftlund ved, hvor de kan finde mig, når de har noget input til udviklingen i deres by. Med et bykontor er jeg helt tæt på byen og borgerne og til rådighed på de tidspunkter, hvor folk selv har fri, siger Liselotte Krodal, som netop er flyttet ind i sit nye kontor på Søndergade 13.


Med et bykontor er jeg helt tæt på byen og borgerne og til rådighed på de tidspunkter, hvor folk selv har fri.


På kontoret får Liselotte hyggeligt selskab af sine hunde, som også glæder sig til at hilse på borgerne i Toftlund. Foto: Mette Henriksen

-Jeg er allerede godt i gang med at tage de første skridt i forhold til udviklingsplanen, både på mit kontor på rådhuset i Tønder og med en masse møder lokalt her i byen. Og så det er jo helt fantastisk nu også at have fået en fast base her i byen, tilføjer Liselotte Krodal, som har første officielle dag på bykontoret mandag den 7. september.

-Jeg er her fast hver mandag og onsdag fra klokken 13.30 til 18.00, og hver anden lørdag i lige uger fra klokken 10.00 – 14.00. Første lørdag er den 19. september, siger hun.

Bykontoret kan også bruges af borgere, som har brug for et mødelokale i forhold til udviklingsprojektet.

-Der er i høj grad lagt op til, og det her sted skal bruges som mødested for de gode idéer og brainstorming. Så kig endelig forbi - man kan også bare stikke hovedet indenfor for at hilse på.

Annonce
Annonce
Midtsyd

Karting bliver nyt linjefag på VGIE

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Klumme: Hvem har du rost denne uge?

Midtsyd

Foredrag aflyst

Midtsyd

Ny udstilling i Kultur- og Musikhuset

Midtsyd

Kulturugen begynder i Toftlund

Midtsyd

Så er Mortensens bænk på plads igen

Midtsyd

Vedbøl fik sin egen krolfbane

Annonce