Annonce
Midtsyd

Unge mænd fortæller ikke, hvordan de har det: Regionen vil have mødre, koner og kærester på banen

Unge mænd fortæller ikke, hvordan de har det -  men regionen har brug for de unge mænds svar i forbindelse med et spørgeskema, der handler om alt fra søvn, stress og alkoholforbrug til motion og brugen af sociale medier. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix)
Kun hver tredje af de unge syddanske mænd, som er inviteret til at svare på den store, landsdækkende undersøgelse ”Hvordan har du det?”, har besvaret spørgeskemaet.

SØNDERJYLLAND: Kun 34 procent af de unge mænd i alderen 16-44 år, som fik spørgeskemaet ”Hvordan har du det?” tilsendt i februar i år, har sendt et udfyldt spørgeskema retur til regionen.

De unge mænd er en del af de 66.000 tilfældigt udvalgte syddanskere, som har modtaget spørgeskemaet, der handler om alt fra søvn, stress og alkoholforbrug til motion og brugen af sociale medier.

- Det er utroligt vigtigt, at vi får svar fra alle aldersgrupper og fra begge køn, hvis vi skal danne os et bredt billede af, hvordan det står til med den fysiske og mentale sundhed. Så hvis mødre, kærester og koner vil hjælpe os med at skubbe lidt til mændene, vil vi være meget taknemmelige, siger regionsformand Stephanie Lose (V) i en pressemeddelelse.

Annonce


Hvis mødre, kærester og koner vil hjælpe os med at skubbe lidt til mændene, vil vi være meget taknemmelige.

Stephanie Lose, regionsrådsformand


Deadline for at besvare spørgeskemaet er 12. maj 2021, og syddanskere, der besvarer spørgeskemaet, deltager i lodtrækningen om en iPhone 12 og pengepræmier på op til 6.000 kr.

Bedre sundhed

Spørgeskemaundersøgelsen er den største af sin art i Danmark, og resultaterne bliver brugt til både at forbedre forebyggelse af sygdomme og til at styrke danskernes sundhed og trivsel – både på nationalt plan og lokalt i regionerne og kommunerne. På landsplan er der sendt spørgeskemaer til 300.000 danskere.

Annonce
Annonce
Midtsyd

Ugens klumme: De hjemlige tests

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Klumme: Farjokes!

Annonce