Annonce
Midtsyd

Velkendt ansigt bliver ny kommunaldirektør

Lars Møldrup bliver ny kommunaldirektør i Tønder Kommune, hvor han tiltræder den 1. juni. Foto: Tønder Kommune

TØNDER: Lars Møldrup bliver ny kommunaldirektør i Tønder Kommune, og vender dermed den 1. juni i år tilbage til den organisation, hvor han var ansat som fagchef fra 2009 til 2018.

Siden har 55-årige Møldrup været omkring Brand & Redning Sønderjylland, hvor han sad som direktør i to år, før turen i efteråret 2020 gik videre til Fanø Kommune og stillingen som kommunaldirektør.

Kommune med muligheder

- Jobbet som kommunaldirektør på Fanø var både spændende og udfordrende. Men jeg må blankt erkende, at da stillingen som kommunaldirektør i Tønder Kommune blev opslået, så måtte jeg mærke efter og navigere efter denne. Tønder kommune har mange muligheder og en organisatorisk stærk struktur og organisering, siger Lars Møldrup blandt andet i en pressemeddelelse fra Tønder Kommune.


Jeg må blankt erkende, at da stillingen som kommunaldirektør i Tønder Kommune blev opslået, så måtte jeg mærke efter og navigere efter denne.


Lars Møldrup er oprindeligt uddannet installatør og har siden taget en række forskellige lederuddannelser, blandt andet en masteruddannelse fra Danmarks Tekniske Universitet. Han afløser Klaus Liestmann, der ikke har ønsket at forlænge sin kontrakt, der udløber den 31. maj 2021.

Tønder Kommunes kommende kommunaldirektør er vestjyde, gift med en sønderjyde og far til tre store børn. Han bor i Esbjerg og bruger fritiden på kultur- og naturoplevelser, golf og cykling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Ugens klumme: De hjemlige tests

Midtsyd

Klumme: Farjokes!

Annonce