Annonce
Midtsyd

Vennekredsen aflyser eftermiddag med musik og gule ærter

Formand for Vennekredsen i Vojens, Jens Peter Rasmussen, oplyser, at der hverken bliver musik eller gule ærter på lørdag, men at der bliver fundet en ny dato, når coronavirussen tillader det. Arkivfoto: Stine Hygum
På lørdag skulle der have været musik, hygge og gule ærter i Bregnbjergskolens aula. Frygten for coronavirus er årsag til aflysningen. Vennekredsen arbejder på en ny dato.
Annonce

VOJENS: I en årrække har Vennekredsen en gang om året inviteret til gule ærter, musik og masser af hygge i Bregnbjergskolens aula. Sådan skulle lørdag den 14. marts også have været.

- Men vi aflyser, siger Jens Peter Rasmussen, der er formand for Vennekredsen i Vojens.

Fryten for at være med til at sprede coronavirus er den direkte årsag til aflysningen.

- Prøv at hør - det er først og fremmest plejehjemmet, som vi arbejder for. Jeg har haft en snak med dem, og de er nødt til at sige, at det er for risikofyldt for beboerne. Det vil også være en hel katastrofe, hvis vi får virus ind på plejehjemmet, slår Jens Peter Rasmussen fast.

Annonce

Billetterne kan gemmes

De 150, der havde købt billetter til arrangementet med gule ærter og fire forskellige orkestre, kan få pengene tilbage hos Vennekredsen på Tingvejen i Vojens:

- Eller også kan de gemme billetten til vi finder en ny dato for arrangementet, siger Jens Peter Rasmussen, der endnu ikke kan komme med et bud på, hvornår der skal hygges med musik og gule ærter:

- Det er jo coronavirussen, der bestemmer det, siger han.

Han regner ikke med, at aflysningen kommer til at koste Vennekredsen andet end de tabte billetindtægter:

- Vi tager det, som det kommer. Der er ikke andet at gøre lige nu, lyder det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Håndsrækning til nyt legeland i Arrild

Midtsyd

Klumme: Familien, der vinker

Midtsyd

- Du har gjort en forskel for eleverne

Midtsyd

Gram: Mandeklubben krolfer igen

Midtsyd

Gram: Gå-fællesskab går fire aftener om ugen

Midtsyd

Klumme: Er du mon også en af dem?

Annonce