Annonce
Midtsyd

Vild kærlighed: Tage har tabt sit hjerte til tamræven Bamse

Det er en velbevaret hemmelighed, at Fole har fået en ny attraktion, tamræven Bamse, som Tage Damgård Jensen har passet og plejet, siden den var tre dage gammel. Men ikke alle er vilde med at have det noget usædvanlige kæledyr som nabo.

FOLE: Nogle gange kan han ikke dy sig, som han selv siger. Så lægger Tage Damgård Jensen et billede eller videoer op på Facebook, hvor han leger, nusser eller kæler med sin bedste ven, tamræven Bamse på 15 måneder.

- Når vi sådan hygger os sammen i hans voliere, ja, så løber hjertet af med mig. Så synes jeg verden skal vide og se, hvor dejlig han er, fortæller Tage.

Der bliver hygget, leget, kælet og slikket ører til den store guldmedalje, når Tage er sammen med sin tamræv  Bamse i volieren. Men det er slut med at blive lukket ud i det fri - ikke fordi Bamse er til fare for hverken kæledyr eller mennesker,  men fordi hans ejer frygter for rævens egen sikkerhed. Foto: Timo Battefeld

Faktisk ville han slet ikke stille op til et interview med avisen, og det seneste Facebook-opslag er også for længst fjernet igen.

Annonce

- Selvom jeg ifølge lovgivningen gerne må have min tamræv, da den aldrig har levet ude i naturen, kan jeg da godt nogle gange frygte for hans liv, eller at nogen kommer og tager ham fra mig. Derfor vil jeg gerne holde lav profil. Når folk ikke kender sådan et dyr, et vildt dyr, for det er ræve jo, så bliver de nervøse og bange. Og det forstår jeg jo godt. Jeg havde aldrig selv hverken rørt eller haft et særligt forhold til ræve, inden jeg fik Bamse leveret ind ad døren.

Det var én af Tages venner, der er jæger, som stod for leveringen.

- Det er lidt en sød historie, fortæller Tage - synligt rørt.

- Rævemoderen var blevet kørt over, og min ven, der er en stor dyreven - det er ægte jægere – vidste, at der var et rævebo med unger i området. Da han fandt det, kom tvivlen – skulle de bare sulte ihjel - eller leve?, og sådan endte to små ræveunger hos mig og min kæreste. Men det var så kun Bamse, som klarede den, fortæller Tage, som har haft mange forskellige kæledyr – men ingen kan måle sig med Bamse.

- Det er et fantastisk kæledyr – socialt, kælent, sjovt og legesygt. De, som kommer her, forstår min kærlighed til ham, for har man først været tæt på ham og rørt ved hans bløde pels, så er man solgt. Det gælder også min kærestes lille barnebarn på seks år. Hun leger med ham som med et hvilket som andet kæledyr – og Bamse elsker det, uddyber Tage.


Det er et fantastisk kæledyr – socialt, kælent, sjovt og legesygt. De, som kommer her, forstår min kærlighed til ham, for har man først været tæt på ham og rørt ved hans bløde pels, så er man solgt.


Klar til frihed

Da Bamse var et halvt år gammel, vurderede Tage, at Bamse var klar til at komme ud i naturen og nyde det frie liv.

- Jo, det var meningen, at han skulle leve i frihed, men det holdt kun i to måneder. Hver aften stod han jo og kradsede på døren, fordi han ville ind og lege og have mad. Desværre gjorde han det samme hos naboerne, så det endte med, at han måtte i bur. De frygtede for deres hunde og katte, men Bamse ville jo bare lege, som han var vant til at gøre med vores egen hund.

Tamræven Bamse er ikke populær hos alle, der har krydset hans vej. Til gengæld falder folk pladask for den lille rødbrune charmetrold, når de først kender ham, fortæller rævefar Tage. Foto: Timo Battefeld
Der er fart over feltet, når Bamse er i legehumør. Her tager han en tur op ad volierens væg. Foto: Timo Battefeld
Kom og leg med mig: Den 15 måneder gamle tamræv er lige så skør og legesyg, som de fleste andre ungdyr. Foto: Timo Battefeld

Det var de mange nabokonflikter som gjorde, at Tage flyttede Bamse. I  dag bor den rødbrune vildbasse i en voliere i haven på den ejendom i Fole, hvor Tage driver et lille gør det-selv-autoværksted.

- Han er en lille attraktion hos de folk, der kommer her i værkstedet. Nogen har endda haft bamser med til ham og doneret materialer til hans voliere, siger Tage, som håber, at han ved at stå frem kan aflive nogle af de fordomme, som folk har omkring ræve, der er blevet domesticeret.

Hold af ræve

Der er forbud mod enhver form for opdræt af ræve, dvs. både erhvervsmæssigt opdræt og hobbyopdræt. Forbuddet omfatter både ræve, der holdes med henblik på produktion af pels, og ræve, der holdes med henblik på andre formål.

Følgende hold af ræve er undtaget forbuddet:

- Hold af ræve i zoologiske haver, dyreparker og lignende,

- Hold af ræve i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet

- Privates hold af domesticerede ræve som familiedyr

- Når man har siddet med sutteflasken hver fjerde time, dag og nat, og opfostret sådan en lille gut her, der bare ligger lillebitte på ryggen i ens hænder, og kigger på én med store, brune øjne, så gør det noget ved én. For mig er han jo bare min lille baby, som jeg vil passe godt på de næste mange år.


Når man har siddet med sutteflasken hver fjerde time og opfostret sådan en lille gut her, der bare ligger lillebitte på ryggen i ens hænder, og kigger på én med store, brune øjne, så gør det noget ved én.

Annonce
Annonce
Midtsyd

Sportsfiskerforening afholder fiskekonkurrence i Fuglesøen

Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Lokalpolitikere har en plan: 300 ladestandere til biler i hele Haderslev kommune

Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Efter halvandet år: Gitte og Bjarne nød det første kys efter langt corona-mareridt

Midtsyd

Gudstjenester

Midtsyd

Ung tysk organisk giver gratis koncert i Maugstrup Kirke

Midtsyd

Jubilæum og rund fødselsdag: Festerne står i kø hos Marianne fra Vojens Apotek

Midtsyd

Lyø klar til endnu en sæson i lyseblåt

Midtsyd

Så sker det endeligt: Cykelstien mellem Rangstrup og Agerskov indvies

Ugeavisen Haderslev

Sommerlejr nød stor opbakning

Midtsyd

Fra udsatte børn til multietnisk landsby: Knapt en halv million er på vej

Midtsyd

Kraftig regn førte til oversvømmelser: Tirsdag er dagen derpå i Fole

Midtsyd

Sponsorat sikrer ny airtrack til Agerskov-gymnaster

Midtsyd

Glæd dig: Agerskov Byfest i uge 32 bliver næsten som den plejer

Midtsyd

Jubilæum i Vojens: Edith har givet en hånd med i 25 år

Midtsyd

Historiker skal stå i spidsen for Museum Sønderjylland

Midtsyd

Slut med mundbind og leg i zoner: Kridthuset hyldede hverdagen

Midtsyd

Se ruten: Ny Høtte-tradition kickstartes med Konexion Duo og DJ Lars Brauer

Midtsyd

Vild kærlighed: Tage har tabt sit hjerte til tamræven Bamse

Midtsyd

I Abkær er der plads til både hundeleg og hygge på ny bane

Midtsyd

35-årig trækker i arbejdstøjet for Toftlund: Udviklingsrådets nye formand kom selv tilbage til rødderne

Ugeavisen Haderslev

Gram Slot åbner dørene for ny sommeroplevelse

Midtsyd

Styding VVS har udvidet: Nu er der mere inspiration til nyt badeværelse

Midtsyd

Ny aftale på plads: Snart skal borgere i Haderslev Kommune sortere madaffald og tekstiler

Annonce