Annonce
Midtsyd

Vojens: Grill-eXperten gør klar til generationsskifte

Billedtekst: Birgit Nielsen (til venstre) og Dorthe Rathcke er i fuld gang i køkkenet hos Grill-eXperten i Vojens. Pr. 1. november bliver sidstnævnte forpagter af forretningen. Foto: Thomas Holl
Dorthe Rathcke bliver forpagter af Grill-eXperten på Østergade i Vojens. Tanken er, at hun senere skal overtage forretningen, siger den nuværende ejer, Birgit Nielsen.
Annonce

Vojens: Det er 13 år siden, at Birgit Nielsen, 61, åbnede Grill-eXperten i Vojens.

De første år drev hun forretningen som en pølsevogn i byens industrikvarter, men i 2011 købte hun lokalerne på Østergade 28, hvor spisestedet har ligget siden.

Nu er Birgit Nielsen så ved at gøre klar til et generationsskifte, idet Dorthe Rathcke, 44, pr. 1. november overtager forpagtningen af virksomheden.

- Om ikke så mange år skal jeg på pension, og vi har valgt, at Dorthe overtager forpagtningen allerede nu. Så er tanken, at hun på et tidspunkt kan købe bygningerne og overtage Grill-eXperten. Alternativt bliver jeg nødt til at lukke forretningen, og det vil jeg meget nødigt. Det er vigtigt, at vi er med til at holde lokalsamfundet i gang, og derfor skal Grill-eXperten også gerne fremover være en del af Vojens, siger Birgit Nielsen.

Hun går fremover ned i tid og får mad ud af huset og smørrebrød som sine arbejdsområder.

Annonce

Fortsætter i samme spor

Grill-eXperten har gennem årene udviklet et stort og varieret menukort, som blandt andet indeholder grillmad, sandwiches, platter, smørrebrød, madpakker, tapas, dagens ret og gammeldags, dansk mad. Forretningen har desuden i flere år kørt med et takeaway-koncept.

- Sådan vil det også være i fremtiden. Jeg vil drive forretningen videre i samme spor som Birgit, siger Dorthe Rathcke, der har haft sin gang i lokalerne på Østergade siden 2014.


Det er vigtigt, at vi er med til at holde lokalsamfundet i gang, og derfor skal Grill-eXperten også gerne fremover være en del af Vojens

Birgit Nielsen, indehaver af Grill-eXperten


Grill-eXperten har i årenes løb også opbygget en stor kundekreds af både private og erhvervskunder. Mange af dem bor i Vojens, men der kommer også kunder fra Haderslev, Toftlund, Gram, Skrydstrup og Nustrup.

Annonce

Julefrokoster i mindre format

Til gengæld forbereder Birgit Nielsen og Dorthe Rathcke og deres personale sig på en december, der bliver noget anderledes og noget mere stille, end den plejer. For vi danskere skal indstille os på, at der ikke bliver nogen traditionelle julefrokoster i år.

- Vi leverer traditionelt maden til mange julefrokoster, men det bliver nok meget anderledes i år på grund af coronaen. Det bliver mindre selskaber og mindre portioner, siger de og tilføjer, at coronaen også er årsagen til, at Dorthe Rathckes tiltræden som forpagter ikke bliver markeret med et receptionsarrangement hos Grill-eXperten.

Desuden holder grillen lukket på søndag den 1. november, når Dorthe Rathcke overtager forpagtningen.

Annonce
Annonce
Midtsyd

Skrydstrupkoret synger julen ind

Annonce
Annonce
Midtsyd

Klumme: Os, der venter

Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Jagten på ny købmand i Bevtoft er sat ind

Midtsyd

Skrydstrup: Ildsjæle klarer julepynten

Midtsyd

Klumme: Farvel til 2020

Midtsyd

Jels: Vikingerne glæder sig til sommer

Annonce