I det øjeblik et gækkebrev kreeres, klippes og pyntes med en vintergæk eller to, ligger der også en skjult forventning om, at navnet der er anført med prikker eller "lopper" ikke vil blive gættet - og at man som afsender vil modtaget et påskeæg.
Traditionen er ikke anderledes i år - men i år er det også en mulighed at gøre en god gerning med sit gækkebrev.
Thomas Høg NøragerFor hvert gækkebrev vi modtager, lader vi 25 kroner gå til de Danske Hospitalsklovne.
Stefanskirken har af corona-hensyn droppet traditionen med æsel-ridning og palmetræer på pladsen foran kirken palmesøndag i år, og man har i stedet indgået et samarbejde med Danske Hospitalsklovne. Et samarbejde som godt kunne vedkomme lige netop det gækkebrev, som du måske overvejer at klippe.
- Vi har ikke mulighed for at fejre palmesøndag, som vi plejer. Det er naturligvis ærgerligt, men det skal ikke stoppe os i at markere dagen. I år samler vi gækkebreve fra Nørrebros børn og voksne. For hvert gækkebrev vi modtager, lader vi 25 kroner gå til de Danske Hospitalsklovne, fortæller Thomas Høg Nørager, præst i Stefanskirken.
Gæk gæk gæk
Det er ganske enkelt. Du kan allerede nu klippe et gækkebrev og lægge det i postkassen til højre for indgangen til Stefanskirken. Det skal du gøre inden klokken 12.00 Palmesøndag - altså den 28. marts.
Her tælles gækkebrevene, og Thomas Høg Nørager har en klar forventning om, at "æsel-budgettet", som i år bruges på anden vis, skal sprænges. Han drømmer om at kunne vælte sig i gækkebreve, af den simple årsag at donationen til foreningen vil være tilsvarende.
Der skal ikke være andet navn på gækkebrevet, end det der er skrevet med prikker. Men det er i høj grad tilladt, at skrive en hilsen til de børn, som klovnene besøger.
- Vi vil gerne opdrage Nørrebro til at holde fast i traditionerne omkring påske, og her er gækkebreve og corona på en eller anden måde skabt for hinanden, siger Nørrebro-præsten.
Det betyder det
Danske Hospitalsklovnes formål er i bund og grund at skabe små magiske øjeblikke. At rive det hospitals-indlagte barn mentalt væk fra sygesengen - bare for et øjeblik.
Henrik Silver er uofficiel kirke-klovn i Stefanskirken. Han har tidligere holdt oplæg ved kirkens tilbagevendende event 'Fredags-rundstykker' omkring klovnenes arbejde. For Henrik Silver er det ikke bare et arbejde at besøge de syge børn. Det giver ham så meget mere, og da præst Thomas Høg Nørager ringede og præsenterede ham for samarbejdet med Stefanskirken, havde han svært ved at få armene ned.
- Jeg bliver enormt glad, stolt og på en eller anden måde tryg, når en lokal institution som Stefanskirken henvender sig omkring et samarbejde som dette. Jeg bliver varm om hjertet. Jeg oplever at vores arbejde bliver hørt, og at vi er synlige. Det er som om, at det hele hænger sammen, når vi får sådan en henvendelse, siger Henrik Silver.
Du kan læse mere om Danske Hospitalsklovne og deres arbejde på hospitalsklovne.dk
Traditionen med gækkebreve
Traditionen med at sende gækkebreve begyndte for over 300 år siden. Dengang hed de "bindebreve" og var ligesom i dag kunstfærdigt udklippet papir, fulgt af en lille blomst. Bindebrevet indeholdte små opgaver på vers, og kunne man ikke løse opgaverne, var man "bundet" (deraf navnet bindebrev) og skyldte afsenderen en lille godbid eller lignende. Skikken med at skrive gækkebreve er dansk og det ældst kendte er fra 1770.
Traditionen foreskriver, at man har tre gæt til at finde frem til afsenderen af gækkebrevet. Hvis man ikke gætter afsenderen inden for de tre gæt, så skylder man afsenderen et påskeæg.
Så et gækkebrev er et kunstfærdigt udklippet papir, fulgt af en lille blomst - som regel en vintergæk. I brevet skriver man et vers og afslutter det med prikker i stedet for sit navn - navnet skal modtageren jo gætte.
_
