Annonce
112

Christian er træt af graffiti: Ville I male på jeres forældres hus?

Det er ikke svært at finde Graffiti på Nørrebro. Christian Korsgaard har boet lokalt i årevis, og han ærgrer sig over den ulovlige gadekunst, som ifølge ham skamferer flere af bydelens pæne facader. Foto: Simon Reenberg
Graffiti er her der og alle vegne, når man går gennem Nørrebros gader. I juridisk forstand er det hærværk. Men for nogle er det kunst. Vi har talt med to lokale, der ser forskelligt på byens tegninger.

- Den er ny. Den er også derovre. Og der, siger Christian Joshua Korsgaard, mens han peger rundt i sin egen gård, hvor en graffiti-maler for nylig har været på spil med en spraydåse.

Debatten om graffiti har fået nyt liv på Nørrebro, efter at både Mikkeller og Matas i denne uge fik malet på deres vinduer.

Her havde en graffiti-maler fundet den lyserøde farve frem og skrevet 'Alm. pils tak' og 'Du er smuk nok' på henholdsvis Mikkellers og Matas' ruder.

- Jeg kan godt se budskabet. Nørrebro skal være for alle, og det skal være billigt at gå ud og drikke en øl. Men det er stadig ikke ok. Nu står Mikkeller jo med et vindue, som de skal bruge tid og penge på at gøre rent, siger han.

Annonce

Lad folks ejendom være

For Christian Joshua Korsgaard er sagen klar. Graffiti er ganske enkelt ikke i orden. Og det uanset om det er på mur, rude eller tag.

Eneste undtagelse er, hvis den pågældende forening har givet tilladelse.

Den holdning står han lagt fra alene med. I diverse Facebook-tråde kan man finde andre nørrebroere, der ligesom Christian Joshua Korsgaard, mener, at graffiti er hærværk.

Christian ærgrer sig over, at dette gavlmaleri i Griffenfeldsgade er blevet malet over. Han mener ikke, man kan tillade sig at male på andres kunstværker. Foto: Simon Reenberg Foto: Simon Reenberg

Men som det er med de fleste sager, kan man naturligvis også finde personer, der repræsenterer det modsatte synspunkt.

I Facebook-gruppen Nørrebro Før & Nu mener nogle, at graffiti er en kreativ udvikling af byen. Mens andre skriver, at det skaber liv og tryghed.

- Graffiti kan godt være med til at gøre en by mere spændende. Men det skal laves der, hvor det er tilladt. Det er simpelthen ikke i orden at bestemme for andre, hvad de skal have på deres ejendom, siger Christian Joshua Korsgaard.

Annonce

Kan starte en debat

Marianne Bigum er ansvarlig for at fjerne graffiti fra den bygning, hvor hun bor.

Hun mener grundlæggende, at graffiti er hærværk, og hun bruger mange timer på at fjerne det fra bygningens facade.

Alligevel mener hun ikke, at debatten om graffiti er helt sort hvid.

- Jeg synes ikke, man skal have lov til at gøre det. Det er hærværk. Men når nu det er lavet, som det er her hos Mikkeller og Matas, så synes jeg også, at det kan være med til at starte en debat i lokalsamfundet, siger hun.

For Marianne Bigum handler det ikke om, hvorvidt hun er enig i budskaberne eller ej. Men om hvordan de bliver leveret.

- Jeg synes ikke, man skal slå på minoriteter, men man kan godt slå lidt opad. Og man må gerne gå til folk, så længe man ikke er svinsk. Jeg kan godt lide øl fra Mikkeller, og jeg handler også i Matas, men derfor synes jeg alligevel, at det her lægger op til refleksion, siger hun.

Annonce

Ville I ikke godt lade være?

Graffiti kommer i mange forskellige afskygninger, og Marianne Bigum tror, at er en del af løsningen på den politiske graffiti kunne være at skabe nogle flere rum for debat og lokal samtale, så det ikke behøver at foregå på byens bygninger og butiksruder.

- Jeg vil gerne have nogle flere sæbekasser, som man kan stille sig op på. Jeg synes, vi mangler steder, hvor vi kan tage den lokale debat i dag, siger hun.

På en række tage langs Rantzausgade har en graffiti-maler været højt oppe for at dele sit 'tag' med byen. Foto: Simon Reenberg

Christian Joshua Korsgaard har ikke en større forkromet løsning på graffiti-problemet, men han har en bøn til dem, der maler i byen.

- Vil I ikke godt lade være med at gøre det? Hvis ikke I ville gøre det på jeres forældres hus, så skal I heller ikke gøre det her. Vi er rigtig kede af det over det, siger Christian Korsgaard.

Københavns Kommune bruger mere end ti millioner kroner årligt på at fjerne graffiti fra byens offentlige steder. Her forstås graffiti også som klistermærker og plakater.

På privat ejendom er det den enkelte forening, der skal afholde udgifterne. Københavns Kommune opfordrer på deres hjemmeside foreningerne til at få et abonnement på fjernelse af graffiti, så de hurtigt kan få det væk og dermed gøre det mere uinteressant for graffiti-malere.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Corona

Slut med pop-up centre i København

KLUMME

Jeg trænger til at gøre noget dumt

Natur

Lige nu: Stort millionbeløb redder Byoasen

Annonce