Annonce
Corona

Corona-passage: Forrykt mener Flemming

Passagen på Rådmandsgade skaber undren. Her er det ikke muligt at holde corona-afstand. Foto: Rebecca Veinø Johansen
Bygge- og gravetilladelse gives og en uhensigtsmæssig smal passage etableres uden at der tages COVID19-hensyn til gående og cyklende. Kan det virkelig være rigtigt?
Annonce

Vi har fået en henvendelse fra en trofast læser. Han undres. For mens Danmark får tudet ørerne fulde med corona-restriktioner, om hvor meget afstand vi skal holde. Og tilmed giver de unge forbud mod at sætte sig i Nørrebroparken og drikke øl sammen, ja så bliver der givet bygge- og gravetilladelser ud, som efterlader os med smalle passager i gadebilledet. Passager som tvinger folk til at færdes tæt sammen.


Jeg er 78 år. Jeg vil gerne passe på. Både mig selv og andre.

Flemming, Nørrebro


På Rådmandsgade finder der lige nu et stort gravearbejde sted. Vejen er midlertidigt spærret for motorkøretøjer, men det er stadig muligt for cyklende og gående at komme fra Mimersgade til Tagensvej via Rådmandsgade.

Men, for ja der er et men. Passagen der er lavet til gående og cyklende på Rådmandsgade er så smal, at det på ingen måde er muligt, at passere hinanden med den anbefalede afstand. Og det vækker undring særligt hos vores trofaste læser Flemming.

Flemming slår ofte vejen forbi Rådmandsgade. Han mener, at det er alt andet end hensigtsmæssigt at have en så smal passage i forbindelse med gravearbejdet. Han undres over, at forvaltningen overhovedet giver tilladelse til et gravearbejde i dette omfang, når der kun kan etableres en så smal passage. Særligt i disse corona-tider!

- Jeg er 78 år. Jeg vil gerne passe på. Både mig selv og andre. Vi får stukket den ene restriktion ud efter den anden, men det er som om, at forvaltningen har glemt at indarbejde det i deres gravetilladelse. Jeg forstår ikke, at vi bare skal tage til takke med en så smal passage. Kan det virkelig være rigtigt, siger Flemming til NørrebroLIV.

Annonce

Det er ikke et krav

NørrebroLIV har spurgt forvaltningen, om hvordan der kan gives tilladelse til et gravearbejde, når der kun er efterladt plads til en så smal passage.

- Når vi behandler ansøgninger om gravearbejder, gør vi det ud fra Vejlovens regelsæt fastsat af Transportministeriet, som har fokus på trafiksikkerhed, men som ikke indeholder krav om COVID19-hensyn. Derfor kan kommunen ikke kræve, at eksempelvis fodgængerpassager er store nok til, at gående kan passere hinanden med den afstand, sundhedsmyndighederne lige nu anbefaler. Teknik- og Miljøforvaltningen fører dog dagligt tilsyn med afspærringerne for at sikre, at de trafikale forhold er lovlige, siger Ivan Partov, enhedschef for Gravetilladelser.

Der ligger altså ikke noget krav om bredde eller mulighed for afstand, når en passage i forbindelse med udførelsen af et byggeri eller et gravearbejde finder sted. Dog anbefales der stadig at holde afstand. Og ja, det kan gøres ved at gå en omvej foreslår Ivan Partov.

- Københavns Kommune anbefaler, at man følger sundhedsmyndighedernes vejledninger. Hvis det til tider er svært at holde tilpas afstand til andre i passagen på Rådmandsgade, kan man overveje at benytte sig af en af nabogaderne. Det kræver, at man har mod på en lille omvej, til gengæld er der god mulighed for at holde afstand, afslutter Ivan Partov.

Det vil altså sige, at vi som borgere selv har et ansvar for at passe på os selv og hinanden. Om man vælger at færdes på Rådmandsgade på de mindre trafikale tidspunkter eller vælger at gå en omvej, det må i det her tilfælde være op til den enkelte.

Gravearbejdet på Rådmandsgade forventes at være afsluttet til foråret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Historisk

Tiden går, Under Uret består

Klumme

Stoffer gemt i te og kager

Vesterbro

En snak om: Sorg og selvmord

Klumme

Jeg går helt fra snøvsen

Klumme

Den største beslutning

Annonce